Ifølge forskelsbehandlingsloven skal arbejdsgiveren træffe de hensigtsmæssige foranstaltninger for at give en person med handicap – altså fysisk eller psykisk nedsat funktion – mulighed for at udføre sit job – medmindre arbejdsgiveren dermed pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.
Kims chef tog ikke hensyn til hans lændesmerter
Trods store smerter i ryggen efter en ulykke fik fleksjobber Kim Meier Bak Larsen sparket, fordi hans chef mente, at han skulle undervise hele dage. Det er dog ikke grundlag for en fyring, påpeger Ligebehandlingsnævnet, der har tilkendt fleksjobberen en erstatning på 310.000 kr.
Kim Meier Bak Larsen var maler, indtil han kom ud for en ulykke. Herefter tvang smerter i lænden ham til at opgive det fag, han var udlært i. Det lykkedes ham til gengæld at få et fleksjob som faglærer ved AMU Vest i Esbjerg.
Her underviste han hver dag fra klokken 8.00-12.00. Det var det, han kunne klare, inden smerterne i lænden blev så store, at han skulle have et ekstra indtag af sin smertestillende medicin.
Men efter noget tid pålagde skolens ledelse Kim Meier Bak Larsen i stadigt større omfang at undervise hele dage. Det var han dog ofte ikke i stand til, og skolens ledelse endte med fyre Kim Meier Bak Larsen for gentagne gange at afbryde undervisningen før klokken 15.24 – det tidspunkt ledelsen besluttede, at undervisningen skulle vare til.
- Det var et ledelsessvigt af format, og det ville jeg ikke finde mig i. Ledelsen har været velvidende om den situation, jeg står i, siger Kim Meier Bak Larsen.
Selv om ledelsen med de gældende arbejdstidsregler øger kravet om tilstedeværelse for alle øvrige lærere, betyder det ikke, at hensynet til lærere med fysiske eller psykiske udfordringer må tilsidesættes. Det fastslår to kendelser, som er truffet af Ligebehandlingsnævnet.
- Selv om ledelsen måtte have valgt, at alle andre skal være på arbejdspladsen i større omfang og på bestemte tidspunkter, skal den stadig tage de skånehensyn, der gælder for fleksjobbere, forklarer Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Heri ligger ifølge formanden også, at man skal tilrettelægge arbejdstiden, så den er fleksibel og tager hensyn til fleksjobberens behov og formåen.
- Jeg er ikke overrasket over dommen overhovedet, men jeg er rigtig glad for, at vi kan hjælpe medlemmer, som kommer i de her situationer, siger Hanne Pontoppidan og tilføjer, at de to sager viser, at et medlemskab af en faglig organisation er vigtigt - også for fleksjobbere.
Ifølge Flemming Jørgensen, der er konsulent i Uddannelsesforbundet, var problemet, at skolen vidste, at Kim Meier Bak Larsen havde en rygskade. Den gjorde bare ikke noget for at tage hensyn til det.
Ligebehandlingsnævnet slår i en kendelse imidlertid fast, at man som arbejdsgiver skal tage hensyn til medarbejdere med et handicap – også selv om man som ledelse har valgt at ændre arbejdstiderne for alle andre medarbejdere.
- Ifølge lovgivningen skal du som arbejdsgiver være så fleksibel som mulig for at fastholde medarbejderen, påpeger Flemming Jørgensen.
Nævnet henviser til, at arbejdsgiveren ifølge forskelsbehandlingsloven skal gøre det muligt for en person med handicap at udøve sit arbejde – medmindre det medfører en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren.
Ligebehandlingsnævnet påpeger desuden, at arbejdsgiveren er forpligtet til at undersøge og afprøve mulige tiltag for at tilpasse arbejdet til den ansatte, når arbejdsgiveren kender til medarbejderens handicap.
Kim Meier Bak Larsen fik tilkendt en erstatning på 310.000 kr.
Tre gode råd til fleksjobbere, der bliver presset på arbejdsvilkår:
- Sørg for at samle og opbevare al dokumentation, der kan blive relevant.
- Kontakt din tillidsrepræsentant eller dit fagforbund.
- Du er også altid velkommen til at kontakte Uddannelsesforbundets socialrådgivere.
