Ifølge forskelsbehandlingsloven skal arbejdsgiveren træffe de hensigtsmæssige foranstaltninger for at give en person med handicap – altså fysisk eller psykisk nedsat funktion – mulighed for at udføre sit job – medmindre arbejdsgiveren dermed pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.
Inge måtte gerne forberede sig derhjemme
Med de nye regler for tilstedeværelse i hånden mente hendes chef, at fleksjobber Inge Toft-Olesen skulle forberede sin undervisning på skolen. Men den går ikke, mener Ligebehandlingsnævnet, som har tilkendt hende en erstatning på 277.000 kr.
Inge Toft-Olesen var folkeskolelærer, indtil hun gik ned med stress. Efter en lang, sej kamp kom hun på fode igen og fik et job på nedsat tid som dansk- og matematiklærer på erhvervsskolen CELF på Falster.
- Jeg var utrolig glad for mit arbejde med de unge mennesker, siger Inge Toft-Olesen.
Hun underviste tre dage om ugen i fire lektioner ad gangen. Forberedelsen til lektionerne foregik derhjemme. Og i alt brugte hun 18 timer om ugen på arbejdet. Men efter indførelsen af fuld tilstedeværelse i 2014 krævede skolens ledelse, at hun skulle være på skolen alle 18 timer.
Det kunne Inge Toft-Olesen ikke holde til og endte med at måtte melde sig syg. Igen med stress-symptomer. I starten af 2015 fyrede skolen hende på grund af sygemeldingen.
- Jeg havde haft to virkeligt hårde sygdoms-år og kæmpet mig tilbage og arbejdede så meget som muligt igen. Jeg synes, at jeg gav alt, hvad jeg havde, ved at arbejde 12 lektioner om ugen, og så – pludselig – forlangte de, at jeg skulle være der i 18 klokketimer. Jeg kunne ikke se, hvordan det skulle hænge sammen, fortæller Inge Toft-Olesen.
Selv om ledelsen med de gældende arbejdstidsregler øger kravet om tilstedeværelse for alle øvrige lærere, betyder det ikke, at hensynet til lærere med fysiske eller psykiske udfordringer må tilsidesættes. Det fastslår to kendelser, som er truffet af Ligebehandlingsnævnet.
- Selv om ledelsen måtte have valgt, at alle andre skal være på arbejdspladsen i større omfang og på bestemte tidspunkter, skal den stadig tage de skånehensyn, der gælder for fleksjobbere, forklarer Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Heri ligger ifølge formanden også, at man skal tilrettelægge arbejdstiden, så den er fleksibel og tager hensyn til fleksjobberens behov og formåen.
- Jeg er ikke overrasket over dommen overhovedet, men jeg er rigtig glad for, at vi kan hjælpe medlemmer, som kommer i de her situationer, siger Hanne Pontoppidan og tilføjer, at de to sager viser, at et medlemskab af en faglig organisation er vigtigt - også for fleksjobbere.
Det gav Ligebehandlingsnævnet hende ret i: Skolen havde overtrådt forskelsbehandlingsloven. Fyringen blev begrundet med hendes sygefravær, der kom som følge af netop stress – hvilket var grunden til, at hun arbejdede på nedsat tid. Men hensynet til fleksjobberen vejer ifølge nævnet tungere end arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
Ligebehandlingsnævnet påpegede i kendelsen videre, at det ikke ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde for skolen at imødekomme Inge Toft-Olesens behov og dømte CELF til at betale Inge Toft-Olesen en godtgørelse på 277.000 kr.
- Ligebehandlingsnævnet har klart afgjort, at det er arbejdsgiverens pligt at træffe de fornødne foranstaltninger for at fastholde fleksjobbere i jobbet. Afgørelsen viser, at arbejdsgiveren skal tage hensyn til fleksjobbere, forklarer Gitte Sauerberg, der er konsulent i Uddannelsesforbundet.
Inge Toft-Olesen står tilbage med en oplevelse af hele forløbet med skolens ledelse som stærkt ubehageligt. Men med kendelsen er der endelig trukket en streg i sandet.
Tre gode råd til fleksjobbere, der bliver presset på arbejdsvilkår:
- Sørg for at samle og opbevare al dokumentation, der kan blive relevant.
- Kontakt din tillidsrepræsentant eller dit fagforbund.
- Du er også altid velkommen til at kontakte Uddannelsesforbundets socialrådgivere.
