Absolut nej. Sådan lyder svaret fra Uddannelsesforbundets formand til KLs nye udspil. De vil have ansvaret for de udsatte unge og deres uddannelse – og der skal kun være ét forberedende uddannelsestilbud.
Det er bedst, hvis kommunerne får det fulde ansvar for de forløb, der skal hjælpe unge til blive klar til en ungdomsuddannelse. Det er budskabet i et nyt, stort udspil fra Kommunernes Landsforening ’Godt på vej – alle unge skal med’.
Listen af forberedende uddannelsestilbud til unge, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, er et langt og uoverskueligt vildnis for de unge, lyder det i en pressemeddelelse fra KL.
“Der findes ganske enkelt ikke en one size fit’s all-løsning til den her målgruppe, og det er naivt af KL at tro, at ét uddannelsestilbud kan løfte hele gruppen.ˮ
- De mange tilbud er skabt i den bedste mening, men vi er desværre endt med et komplekst system til en gruppe unge, som ikke er i stand til at overskue alle de forskellige tilbud. Vi skal gøre det langt nemmere for den unge at finde vej, så de ikke cykler rundt i systemet, men bliver klar til at tage en ordinær uddannelse eller et job, siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturtudvalg i pressemeddelelsen.
Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er ikke imponeret over den udmelding, som hun kort og kontant kalder ’vås’.
- Det passer simpelthen ikke, at det er synd for de unge, at de ikke kan finde rundt. For det første er systemet slet ikke så uoverskueligt, som KL påstår, og for det andet er det overhovedet ikke den unges ansvar, at de selv skal finde rundt i det. Det er en vejlederopgave, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter:
- Det, som er synd for den unge, er at begrænse udbuddet af forberedende tilbud til dem. Der er tale om en ekstraordinært forskellig gruppe, hvor én måske bare har brug for at blive bedre til dansk og matematik, mens en anden har brug for at lære overhovedet at turde åbne munden. Og alt derimellem. Derfor er der også brug for en meget stor variation af tilbud. Der findes ganske enkelt ikke en one size fit’s all-løsning til den her målgruppe, og det er naivt af KL at tro, at ét uddannelsestilbud kan løfte hele gruppen.
Formanden har ikke tillid til, at kommunerne, som hidtil har haft det absolutte hovedansvar for at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse, pludselig skulle blive bedre til at løfte opgaven.
- Kommunerne har allerede vist, at de ikke magter opgaven. Omkring hver femte ung får ikke en ungdomsuddannelse, og sådan har det været i årtier. Hvorfor skulle kommunerne ud af det blå pludselig kunne løse opgaven bedre end hidtil?, spørger Hanne Pontoppidan.
Hendes anbefaling er en ganske anden:
- Vi kan blive enige så langt, at der er brug for én samlet ramme. Men her taler vi ikke én uddannelse, men derimod én statsligt forankret ramme, hvori man så kan kombinere de forskellige tilbud efter den unges behov. Ens finansiering og en statslig forankring af tilbuddene er den eneste vej til at undgå, at kommunal kassetænkning og økonomi overskygger de faglige hensyn.
LÆS MERE