Hvad er god undervisning, og hvordan skabes de bedste rammer for at udføre dem? Det har Danske Underviserorganisationers Samråd sammen med Undervisningsministeriet sat 12 overordnede pejlemærker op for. De er et oplæg til debat, for hvad der skal lægges ind i dem, er i høj grad noget, der skal diskuteres med blandt andet lærerne.
Undervisere er simpelthen kernen i god undervisning. Det er dem, der har den største indflydelse på elevernes udbytte. Derfor er det vigtigt, at der nu bruges flere kræfter på skolernes kerneopgave og på at udvikle undervisningen.
Det slår et nyt udspil fast, som Danske Underviserorganisationerns Samråd – DUS – hvor også Uddannelsesforbundet er med – og Undervisningsministeriet sammen har udviklet. Det giver 12 pejlemærker for, hvad der kendetegner god undervisning og blev i dag præsenteret på et møde på Nationalmuseet. Der blev dog lagt vægt på, at det ikke er en facitliste, men et oplæg til faglige debatter lokalt blandt for eksempel lærere og ledere på de enkelte skoler.
- Det er vigtigt, at vi kommer tilbage på sporet i forhold til, at reformer og alle mulige andre nye tiltag på undervisningsområderne udvikles, besluttes og evalueres i fællesskab mellem ledelsen og lærerne samt ministeriet, ministeren og lærerorganisationerne, siger formanden for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.
At man arbejder med at skabe pejlemærker for god undervisning nu, skyldes blandt andet inspirationen fra det mere internationale arbejde. Undervisningsministeren og repræsentanter for underviserorganisationerne deltager hvert år i International Summit on the Teaching Profession med cirka 25 andre landes undervisningsministre og lærerorganisationer. Og det er på baggrund af drøftelserne her, at Undervisningsministeriet og DUS i en længere periode har arbejdet med at finde ud af, hvad der karakteriserer god undervisning herhjemme – og ikke mindst, hvilke rammer der skal være for den. De peger blandt andet på, at god undervisning bygger på lærerens engagement, motivation samt professionelle ansvar og dømmekraft. At god undervisning udføres og udvikles af fagligt og pædagogisk kompetente og opdaterede lærere. Og at den sker inden for tidsmæssige, fysiske og organisatoriske rammer, der skaber rum til faglig dialog, udvikling, planlægning, opfølgning og feedback. Og til dette siger Hanne Pontoppidan, at det er vigtigt, at ”vi har fokus på, at kvalitet kræver gode rammebetingelser så som tilstrækkelig økonomi, tilstrækkelig tid samt veluddannede og velforberedte lærere”:
- Jeg ser frem til de initiativer, der følger dagens arrangement op. Pejlemærkerne i sig selv gør jo ingen forskel. Det interessante bliver, når vi i fællesskab skal ud og forsøge at sikre, at de kan omsættes i virkeligheden, siger hun.
Formålet med pejlemærkerne er, at de skal følges op af lokale debatter og diskussioner, og at lærerne på de enkelte skoler kan være med til at diskutere, hvad de ser som den gode undervisning på deres skole, samt hvilke rammer, der er forudsætningen for den. Og også DUS og Undervisningsministeriet vil fortsætte debatten - blandt andet på sommerens Folkemøde.