Statens chefforhandlers krav om, at de offentligt ansattes løn fremover skal forhandles lokalt, har ingen gang på jord, mener Uddannelsesforbundet.
Lønmodtagerne og arbejdsgiverne på de offentlige områder mødes i denne uge for at udveksle krav til næste års overenskomstforhandlinger.
Men allerede inden forhandlerne på det statslige område officielt har mødtes, har statens chefforhandler, minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), været i pressen med et meget markant udspil til, hvordan statsansattes løn skal fastsættes.
Både ifølge hende selv og lønmodtagerorganisationerne vil det vende fuldstændigt op og ned på lønsystemet. Men her stopper enigheden også.
Sophie Løhde kræver, at de statsansattes løn fremover i langt højere grad, end tilfældet er i dag, forhandles lokalt og ikke centralt. Ifølge hende skal de offentligt ansatte nemlig udvise mådehold.
Det er dog en helt uholdbar model, mener Uddannelsesforbundet.
- Det er helt vanvittigt. Vi har allerede nu et lønsystem, der overhovedet ikke fungerer. Lærerne får ikke det ud af de lokale lønforhandlinger, som de var tiltænkt. Hvorfor i alverden skulle vi have nogen som helst interesse i at sætte en endnu større løndel af til lokale forhandlinger, spørger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, retorisk.
- Nej tak. Vores medlemmer vil have lønnen aftalt centralt, svarer hun selv på sit spørgsmål.
Ydermere har Sophie Løhde ønsker om, at mindst hver anden statslig medarbejder selv skal forhandle sin løn i 2025. I dag har omkring 17 procent af medarbejderne individuelle lønforhandlinger.
Det er et ønske, Hanne Pontoppidan tager skarp afstand fra:
- For lærere er det vigtigt at betone det kollektive i opgavevaretagelsen og derned også i løndannelsen. Løn skal aftales i fællesskabet ikke af den enkelte, siger Hanne Pontoppidan.
Sophie Løhde vil skabe et lønsystem, der i højere grad minder om det, man kender fra det private arbejdsmarked. På nuværende tidspunkt bliver omkring 90 procent af de statsligt ansattes løn aftalt centralt med overenskomsterne. Det står i kontrast til det private arbejdsmarked, hvor det stort set er med modsat fortegn.
Hanne Pontoppidan afviser også innovationsministerens krav om, at de statsligt ansatte udviser mådehold, når det gælder lønnen.
- Det har vi udvist rigeligt af ved de seneste tre overenskomster siden finanskrisen. Vi har set lønstigninger i de private overenskomster tidligere på året. Og det er kun rimeligt, at de offentligt ansattes løn følger den udvikling, nu hvor der generelt er kommet mere gang i hjulene i samfundet, mener Hanne Pontoppidan.