Finanslovsaftale svigter produktionsskolerne
Selvom regeringen med sin nye finanslovsaftale har besluttet at hæve produktionsskoleydelsen fra 1. januar, er hjælpen utilstrækkelig for de skoler, som kæmper for livet nu og her. Det er et kæmpe problem for den kommende FGU, advarer Uddannelsesforbundet.
- Vi er glade for, at politikerne erkender, at det var en eklatant brøler at sænke produktionsskoleydelsen markant med sidste års finanslov og forsøger at rette op på det. Men det tager tid, før effekten af en øget ydelse slår igennem i form af flere elever – og den tid har vi ganske enkelt ikke, advarer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Der er kæmpestore økonomiske problemer på en række produktionsskoler. Nogle fyrer op mod 40 procent af lærerne, andre må ud at låne til næste måneds lærerløn.
- Hvis politikerne ønsker, at produktionsskolerne overlever længe nok til at spille den hovedrolle, de er tiltænkt i FGU, er det fuldstændigt afgørende, at man handler lige nu og ikke skal vente hele eller halve år på en effekt af en øget produktionsskoleydelse. Det nytter ikke at give kunstigt åndedræt, efter patienten er erklæret død, understreger formanden.
Fastfrys aktiviteten
Løsningsforslaget fra Uddannelsesforbundet er derfor, at man ikke kun hæver skoleydelsen, men at man også garanterer skolerne betaling for aktivitetsniveauet, som det var i fjerde kvartal 2016.
Det skal gælde helt frem til den nye FGU for unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, skal begynde i 2019. Uddannelsen blev aftalt af et bredt politisk flertal i oktober. Den skal i vid udstrækning basere sig på viden og erfaringer fra dele af AVU-undervisningen på VUC’erne og produktionsskolerne.
- Det er fuldstændigt afgørende, at der kommer en økonomisk sikring af produktionsskolerne, så de kan bidrage med lærere til FGU. Ellers får vi simpelthen ikke det FGU-tilbud, som politikerne har ønsket sig, siger Hanne Pontoppidan.
Desuden koster forslaget i princippet ikke noget, da det burde være reserveret på finansloven, understreger Hanne Pontoppidan.
- Man havde forhåbentlig ikke regnet med, at der ville ske så stort et fald i elevtallet. Så må der være en rest tilovers. Og derfor må der også være råd til at fastfryse den aktivitet, man forventede, ville være der, pointerer Hanne Pontoppidan.