Finansloven rammer igen, igen erhvervsuddannelserne

Først blev de sparet i knæ. Nu er de nået til anklerne. Erhvervsuddannelserne bliver også i 2018 ramt af besparelser, idet regeringen i finansloven for næste år har valgt at fastholde det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Det er en trinvist stigende besparelse, som siden 2016 har dikteret årlige besparelser på to procent for blandt andet erhvervsuddannelserne.

- Det er grotesk at vælge at spare på erhvervsuddannelserne, alt imens at det danske erhvervsliv råber op om, at der er behov for mere faglært arbejdskraft, påpeger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Godt nok er der i den nyligt indgåede trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter aftalt, at en ny runde af omprioriteringsbidraget aflyses for erhvervsuddannelserne i 2018 og på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i fire år. Men det er, fremhæver forbundsformanden, en midlertidig løsning.

- Det, man har undtaget erhvervsuddannelserne for, er alene den seneste i en årelang række af to-procents besparelser, forklarer Hanne Pontoppidan.

En ond cirkel

Omprioriteringsbidraget startede i 2016 og er på årets finanslov vedtaget til at fortsætte – også efter 2018. Samtidig er det bygget op, så der hvert år lægges nye besparelser på to procent oveni den fra året før. Lægger man alle de besparelser sammen, når man i 2019 op på besparelser på otte procentpoint i forhold til, hvor mange penge erhvervsuddannelserne fik i 2015.

Dertil skal lægges, at erhvervsuddannelserne i den senere tid er blevet ramt af et fald i elevtallet. Og dermed får skolerne tilførte færre midler, idet de bliver betalt for det antal elever, de får igennem uddannelsen.

- Det er en ond cirkel. Erhvervsuddannelserne mister elever, hvorfor de får færre penge, som de ellers har stærkt brug for for at kunne tiltrække flere elever – eksempelvis ved at hæve kvaliteten, understreger Hanne Pontoppidan.

Langt fra egne mål

Erhvervsuddannelserne er ifølge hende endvidere ramt af en hel stribe øgede krav med erhvervsskolereformen, som trådte i kraft i 2015. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) har ellers råbt op om, at netop kvaliteten af erhvervsuddannelserne skal øges.

- Politikernes beslutninger og ambitioner hænger ikke sammen. Der skal en politisk satsning til for at få flere faglærte og højere kvalitet på erhvervsuddannelserne – ikke lappeløsninger, mener Uddannelsesforbundets formand.

Politikerne har sat et mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025. I 2016 traf 18,4 procent unge det valg.