Formand: Finanslovsforslag er vildt utilstrækkeligt

”Hamrende uambitiøst”. Så klar er kommentaren fra Uddannelsesforbundets formand til det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde tidligere på dagen. Hun er især kritisk overfor, at regeringen har valgt igen at pålægge alle uddannelsesinstitutioner besparelser på to procent.

Det sker i form af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som blev vedtaget i 2015 med en stigningstakt på to procent om året. Dermed blev budgettet i stort set hele uddannelsessektoren skåret med to procent i 2016 og fire procent i 2017 i forhold til 2015-niveau. Med den nye finanslov skal der skæres seks procent i 2018, otte procent i 2019, ti procent i 2020 og 12 procent i 2021 i forhold til 2015.

- Vi ser flere skoler, som er ved at bukke under for de trinvist stigende besparelser, de har været pålagt de sidste mange år. Alligevel vælger man at hugge sparekniven endnu dybere i struben på dem. Og det sker ovenikøbet parallelt med, at de selvsamme politikere non-stop taler om, at vi skal have flere faglærte, få restgruppen i uddannelse og højne kvaliteten af erhvervsuddannelserne, lyder skudsmålet fra Hanne Pontoppidan.

- I et velfærdssamfund som vores er der altså råd til at investere i uddannelse frem for biler og skattelettelser. Alligevel vælger regeringen år efter år at spare på en af vores vigtigste konkurrenceparametre. Det er vanvittigt, simpelthen, siger Hanne Pontoppidan.  

Håbløst at fastholde besparelser på EUD

Især er Hanne Pontoppidan fuldstændig uforstående overfor, at regeringen atter vil ramme erhvervsuddannelserne med yderligere besparelser. 

- Det er helt uforståeligt. Man har i årevis udhulet erhvervsuddannelserne ved på den ene side at høvle af deres budget med omprioriteringsbidraget og på den anden side indføre en række øgede krav med erhvervsuddannelsesreformen. Hvilken skoleform ville holde til det? Det indså man sidste og forrige år og tilbageførte en del af pengene ved trepartsforhandlingerne. Alligevel vælger de at blive ved at udhule økonomien. Jeg fatter det simpelthen ikke, lyder det fra Hanne Pontoppidan

- Vil man indfri ambitionerne fra reformen om at mindske frafaldet og øge søgning og kvaliteten, er man simpelthen nødt til at investere i området. Det er på tide, man begynder at betale for sine politiske ambitioner. 

Brug for økonomisk sikkerhedsnet 

Regeringen afsætter 250 mio. kroner over de næste fire år som reserve til udgifter i implementeringsfasen af det forberedende uddannelsesområde.  

- Det er uklart, hvordan pengene skal fordeles, men det er rigtigt set at reservere penge til en implementeringsproces allerede nu. 

Det er imidlertid et kæmpe problem, at der ikke i finansloven er afsat penge til at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under produktionsskoler og VUC’er i 2018 og 2019. 

- Produktionsskolerne oplever en voldsom elevnedgang allerede. Belært af erfaringer fra tidligere store omstruktureringsprocesser frygter vi, at der kommer et endnu større fald de næste to år frem mod, at FGU trykker på startknappen, lyder det fra Hanne Pontoppidan. 

- Vores forslag til en løsning er IKKE at hæve taxameteret til institutionernes undervisning, men at man på finansloven sikrer betaling til skolerne for et minimumsårselevtal svarende til aktiviteten i fjerde kvartal ’16 i årene 2018 og 2019. 

Husk også AMU

I finanslovsforslaget er der ikke umiddelbart nogle ændringer i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Det tolker Hanne Pontoppidan som et udtryk for, at den økonomiske sikring af AMU er gemt i trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse.

- Det er bydende nødvendigt, at de trepartsforhandlinger, der i øjeblikket er i gang om voksen- og efteruddannelse, munder ud i en hurtig økonomisk genopretning af området, understreger Hanne Pontoppidan.