Der er de senere år kommet en gruppe kursister ind på landets VUC’er, som er mindre afklarede og mindre målrettede, end hvad lærerne har været vant til. Og det er formentlig årsagen til, at nogle VUC-lærere kan være frustrerede, vurderer Uddannelsesforbundet i forbindelse med en rundspørge foretaget af Radio24syv.
16 procent af lærerne på VUC’s voksenuddannelser oplever, at eleverne ofte spekulerer i SU, mens 55 procent siger, at de oplever det en gang i mellem. Det viser en rundspørge, som Radio24syv har udsendt til 800 VUC-lærere rundt om i landet, og som 278 af dem har svaret på.
- Efter min opfattelse dækker det tal over, at der er 71 procent af lærerne, der oplever, at der faktisk på hvert eneste hold sidder nogle, som ikke decideret brænder for faget, fordi de er udfordret af andre ting, forklarer Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, til Radio24syv.
- Jeg vil gætte på – med det kendskab jeg har til lærerne – at tallene dækker over en anden oplevelse. Jeg vil gætte på, at det dækker over, at de er mindre afklarede og mindre målrettede, end hvad lærerne har oplevet tidligere. Det er lærerne selvfølgelig frustrerede over, fordi enhver lærer vil selvfølgelig gerne undervise en kursist, som vil faget, og som kommer og brænder for det pågældende fag med liv og sjæl. Der oplever man, at de er der, men man oplever også, at der kommer nogle andre til, uddyber Uddannelsesforbundets formand.
Ifølge Peter Zinkernagel, næstformand for Dansk HF & VUC, er en udfordring for VUC’erne, at det er en meget sammensat flok kursister, der går på uddannelsesinstitutionerne.
- En række af de mennesker, der kommer ind på de her uddannelser, som ikke er de helt ordinære, har måske små børn – så er det sværere at klare skolen – de har måske psykiske, de har måske alvorlig sygdom i familien, og nogle af dem har måske ikke særligt gode faglige forudsætninger. Det er meget sammensat, hvad der giver af problemer, siger Peter Zinkernagel til Radio24syv.
Hanne Pontoppidan påpeger, at det er en ny målgruppe, som inden for de seneste 8-10 år er kommet ind på VUC’erne.
- I den forbindelse oplever vi, at der er flere som er mindre målrettet og mindre afklaret og i det hele taget har sværere forudsætninger, end de har haft tidligere. Det udfordrer undervisningen, det udfordrer lærerne. Men der er ingen tvivl om, at selvfølgelig kommer de for at lære noget, og selvfølgelig skal de kun være på VUC, hvis de får et udbytte af det, understreger Hanne Pontoppidan.
I 2009 blev loven ændret, så almen voksenuddannelse på VUC også skulle hjælpe unge med at få en ungdomsuddannelse.
- Det betyder, at dem, der er kommet ud af grundskolen uden at kunne profitere af den – altså ikke har fået tilstrækkeligt udbytte ud af at gå på grundskolen – har en mulighed for at komme på VUC og få rettet op på det og få nogle bedre karakter, så de kan komme i gang med en ungdomsuddannelse, forklarer Hanne Pontoppidan.
De mindre målrettede elever er ifølge hende ofte unge, som har sociale problemer, der medfører, at de kan have svært ved at følge med i undervisningen og deltage i den.
- En af årsagerne til, at andelen af udfordrede unge stiger på VUC, er, at kommunerne siger til de unge, at det er det bedste tilbud for dem. Måske dækker der over, at man lokalt i en kommune ikke har andre tilbud eller simpelthen vurderer, at den unge har bedst af at komme på VUC, fordi den unge mangler de karakter, som de kan få på VUC, forklarer Hanne Pontoppidan.