Flere end syv ud af ti medlemmer af Uddannelsesforbundet efterspørger retten til at gå ned i tid, når de er fyldt 60 år. Det viser en medlemsundersøgelse, som forbundet har foretaget for ud for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018.
- En grund kan være, at deres belastning er steget. Der er simpelthen kommet mere pres på som følge af reformer og store forandringer. Til gengæld er resurserne ikke fulgt med, siger Jens Dam, vicesekretariatschef og leder af forhandlingsenheden i Uddannelsesforbundet.
Som eksempel nævner han reformen af erhvervsuddannelserne. Den har ikke medført den ønskede og ventede elevtilgang, og dermed er økonomien ifølge Jens Dam stram på skolerne.
- For erhvervsskolerne betyder det, at der har være fyringsrunder, som selvfølgelig påvirker arbejdsmiljøet, forklarer Jens Dam.
- Overordnet ser jeg ønsket for at gå ned i tid som et behov for at få et pusterum. Underviserne er meget engagerede og vil utroligt gerne gøre noget godt for deres elever og kursister, påpeger han videre.
Stort ønske blandt sprogcenter-lærere
Nok ikke så overraskende stiger andelen, som efterspørger en seniorordning, jo ældre de adspurgte er. Blandt de under 30-årige er det sammenlagt 27,6 procent, der tillægger det meget stor betydning, mens det er 53,7 procent af over 60-årige.
Der er ligeledes forskel på, hvor stort ønsket om seniorordning er afhængigt af, hvilken uddannelse læreren underviser på. Især underviserne på AOF- og Lærdansk-sprogcentre udviser stor interesse på tværs af aldersgrupper. Eksempelvis tillægger 62,5 procent af de under 30-årige i den gruppe muligheden for at gå ned i tid, når de er over 60 år, meget stor betydning.
Daniel Nørregaard, der er underviser ved Lærdansk Odense, har som tillidsrepræsentant talt med sine kolleger om det.
- Det kan skyldes, at antallet af undervisningstimer er blevet noget højere de senere år. Mange føler nok ikke, at de kan blive ved, til de er fyldt 70 år, siger 29-årige Daniel Nørregaard.
Fra politisk side er der samtidig igen tale om, at pensionsalderen generelt skal hæves.
- Bliver den det, så bør arbejdet være lidt nemmere til sidst i arbejdslivet. Måske er det derfor, at folk under 30 år giver udtryk for et ønske om seniordage. Det er jo os, der skal arbejde i længst tid, påpeger Daniel Nørregaard.
Også underviserne på ungdomsskolerne udviser særlig stor interesse for en seniorordning – især når de selv er kommet op i årene. For eksempel tillægger 64,7 procent af de over 60-årige ungdomsskolelærere det meget stor betydning.
Ønske om kompensation fra arbejdsgiverne
Det er også et klart ønske fra underviserne, at det ikke er dem selv, der skal stå tilbage med regningen. Flere end syv ud af ti vil gerne kompenseres for manglende pensionsindbetaling, hvis de går ned i tid, efter at de er fyldt over 60 år.
- Det er oplagt. Det vil være lidt absurd at løse et belastningsproblem ved at gå ned i tid ved at betale det selv. Udfordringen med belastningen bør arbejdsgiverne være med til at løse, mener Jens Dam.
Han hæfter sig også ved, at undersøgelsen viser, at Uddannelsesforbundets medlemmer generelt meget gerne vil blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt.
- Selv om de er udsat for stor belastning, vil de tydeligvis gerne fastholde deres arbejde, fremhæver Jens Dam.
Data fra Lærernes Pension viser, at den gennemsnitlige pensionsalder for Uddannelsesforbundets medlemmer steg til 65,3 år i 2016 fra 64,7 år i 2015.
