I begyndelsen af 2018 skal overenskomsterne på Uddannelsesforbundets områder igen forhandles. Forberedelserne er begyndt, og banen er kridtet op med blandt andet spørgsmålet, om der er plads til lønstigninger.
Det er rammer og vilkår for arbejdet som lærer, vejleder eller konsulent, der skal til forhandling i det nye år. For Uddannelsesforbundet er der tale om tre parallelle forløb. Et forløb for ansatte i kommuner, et for ansatte i staten og et for privat ansatte (FOAS-overenskomsterne).
På det kommunale område har repræsentanterne for de ansatte i kommuner i regioner, der har slået sig sammen i Forhandlingsfællesskabet, holdt en indledende konference, hvor arbejdsgiverne var inviteret.
Her slog formand for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo Christensen, fast, at der burde være plads til lønstigninger for de offentlige ansatte. Han henviste til en udmelding fra nationalbankdirektøren og lagde ikke skjul på en forventning om, at de knap 600.000 offentlig ansatte, han forhandler for i Forhandlingsfællesskabet, skal have del i opsvinget.
Modsat ser arbejdsgiverne med Michael Ziegler i spidsen, som forhandler for KL, en presset kommunal økonomi og et stort udgiftspres, og han meldte ud, at den kommunale lønudvikling i mange år har ligget over den private lønudvikling, og derfor skal bringes i balance.
Michael Ziegler gjorde det i sin udmelding klart, at der ikke skal rokkes ved lærernes arbejdstid ved de kommende forhandlinger. Arbejdstiden blev, ifølge KL’s chefforhandler, med indgrebet i 2013 normaliseret i forhold til resten af det offentlige arbejdsmarked.
“Vore medlemmer melder klart ud, at der er behov for ændringer, hvis de skal kunne levere den kvalitet i undervisningen, både de og arbejdsgiverne ønskerˮ
Desuden pointerede Michael Ziegler, at kommunernes meldinger til KL er, at de ikke ønsker flere centrale bindinger om arbejdstid.
Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan læser Michael Ziegler udtalelser som et udtryk for, at arbejdsgiverne godt ved, de fik i pose og sæk ved lovindgrebet. Men de burde i virkeligheden frygte, det var en pyrussejr, de havde vundet:
- Jeg synes, KL skulle forholde sig lidt til virkeligheden. Vore medlemmer melder klart ud, at der er behov for ændringer, hvis de skal kunne levere den kvalitet i undervisningen, både de og arbejdsgiverne ønsker. De siger, at der er overlæs og uendelig dårlig planlægning, så der skal simpelthen ske noget, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter:
- Desuden undrer jeg mig over, at KL mener, der er sket en normalisering af arbejdstiden. Dels er det ikke korrekt, idet vi fx har årsnorm mod andres månedskort, dels er det kutyme at indgå lokalaftaler om arbejdstid på det øvrige arbejdsmarked, hvilket KL systematisk modarbejder på dette område.
På statens område har repræsentanter for de ansatte i sammenslutningen CFU (Centralforeningernes Fællesudvalg) drøftet den nuværende og fremtidige samarbejdssituation med Moderniseringsstyrelsen. Sammenslutningen repræsenterer 180.000 ansatte i staten og forhandler de generelle vilkår på det statslige område. Fx hvor meget lønnen stiger og de ansættelsesforhold, der gælder alle ansatte i staten - fx regler om barsel, seniorordninger.
“De centrale arbejdsgivere agerer på en måde, så man skulle tro, de ønskede enevældet genindførtˮ
CFU har opsagt samarbejdet med den statslige arbejdsgiver på en række områder, fordi Moderniseringsstyrelsens nuværende linje truer med at underminere den danske model og det danske velfærdssystem, ved at erstatte traditionen for samarbejde med snæver regnearksbaseret ledelsesret. Og udmeldingen fra sammenslutningen til arbejdsgiverne er, at indgribende ændringer i ansættelsesforhold, som for eksempel ændringer af ansættelsesområde ved udflytning af statslige arbejdspladser adresseres ved forhandlingsbordet.
Hanne Pontoppidan beskriver det, som en meget uhyggelig udvikling, vi har været vidne til de sidste år:
- De centrale arbejdsgivere agerer på en måde, så man skulle tro, de ønskede enevældet genindført. De negligerer de mange landvindinger, der er opnået ved netop i fællesskab at finde resultater, og i stedet lader de til at tro, at de kommer bedst fra land ved kynisk at gennemsætte deres vilje og blæse partsrelationerne en lang march, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter:
- Det er dybt foruroligende, og jeg håber Folketingets politikere træder i karakter og giver udtryk for, hvilken arbejdsgiveradfærd, de ønsker på de offentlige arbejdspladser, hvis de her uhyrligheder ikke snart får en ende.
De private overenskomster for private sprogcentre, oplysningsforbund og daghøjskoler (FOAS overenskomster) bliver først forhandlet, når forhandlingerne på de offentlige områder er færdige.
Til repræsentantskabsmødet den 19. april drøfter Uddannelsesforbundets repræsentantskab hvilket temaer, der sigtes efter. Alle medlemmer har på møder i sektioner og foreninger mulighed for i løbet af foråret at kommen med input til, hvilke krav der skal stilles til forhandlingerne. Som supplement bliver det muligt at indsende forslag og kommentarer på hjemmesiden.
LÆS MERE