Folketinget skal ikke blande sig i bederum

Dansk Folkeparti har forslået at forbyde særlige hensyn til minoriteter i offentlige institutioner – et forslag som Folketingets Ligestillingsudvalg behandlede 26. april.

Det vil blandt andet kunne komme til at betyde, at landets uddannelsessteder ikke må have bederum. Men det er på ingen måde Christiansborg-politikernes opgave at lovgive om, mener Uddannelsesforbundet.

- Det er ikke vores indtryk, at det er et problem ude på skolerne. Og det her er slet ikke noget, Folketinget bør beskæftige sig med. Det er et anliggende, man må klare lokalt. Ellers skal vi jo til at se lovgivning om cykelkældre, madpakker og meget andet. Det holder ikke, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Ifølge hende er det, der skal være i centrum på uddannelsesinstitutionerne, at formålet er, at eleverne tilegner sig viden.

- Men når det så er sagt, så er der elevgrupper, der har brug for forskellige tiltag rundt om undervisningen, for at kunne lære. Der kan for eksempel være behov for mentorordning eller morgenmadsordninger. Om der skulle være nogle steder, der havde brug for et sted, hvor eleverne kan bede, det må man altså vurdere lokalt. Det er kun her, man kender eleverne, fastslår Hanne Pontoppidan.

VUC’erne ønsker ikke lovgivning

Spørger man på landets VUC’er om der skal lovgives om bederum på uddannelsesinstitutioner, er der bred enighed: Det skal der ikke, lyder det stort set enstemmigt fra institutionernes rektorer.

Ifølge Hans Bruun Dabelsteen, ph.d. ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er det et vigtigt spørgsmål i debatten om religionsudøvelse på uddannelsesinstitutionerne, hvem der skal afgøre, hvad reglerne på området er.

- Et argument for at lovgive om det på nationalt plan er, at så slipper de enkelte lærer og skoler for at stå i det krydspres, der kan være. Der bliver simpelthen taget stilling for dem. Desuden kan det mindske risikoen for, at der er små lommer af mindre institutioner, der har særlige hensyn, forklarer Hans Bruun Dabelsteen.

Argumentet imod at lovgive er ifølge ham, at vi i Danmark har en tradition for, at de enkelte skoler har en vis selvbestemmelse.

- Bryder man med det, er det betænkeligt, fordi man så vil bryde med traditioner i vores uddannelsessystem. Spørgsmålet er også, om det overhovedet kommer politikerne på nationalt niveau ved. Man må formode, at de lokale har bedre kendskab til de konkrete forhold lokalt end de nationale politikere, pointerer Hans Bruun Dabelsteen.

Det er 21 ud af de 23 VUC’er, som har svaret på en rundspørge fra Uddannelsesbladet, enige i. Eneste VUC’er, hvor man mener, at det kunne være fint med fælles spilleregler på området, er Herning VUC & HF.

- Så har vi alle samme praksis. Men i virkeligheden er jeg ambivalent. For på den anden side går jeg ind for, at man har frihed til at definere sit eget livssyn og tro. Der er et dannelsesaspekt i, at vi deler hinandens meninger og holdninger. Det ville jo forhindres, hvis der var lovgivning, siger Anne Vandsø Madsen, der er rektor for Herning HF & VUC.

I sidste ende hælder hun dog lidt mere til en national lovgivning på området.