* Trivselsundersøgelse 2016
Eleverne på erhvervsskolerne er generelt ret ret glade for deres uddannelse og lærere. Det viser den første reelle trivselsmåling efter EUD-reformen. Uddannelsesforbundets formand mener, det er fantastisk, at lærerne stadig holder den faglige fane højt trods deres forringede vilkår, men advarer mod at tro, at det kan gå i længden.
Eleverne trives på erhvervsuddannelserne. De er helt overordnet meget tilfredse med niveauet, læringsmiljøet og trivslen på skolerne. Det viser den første reelle trivselsmåling efter erhvervsuddannelsesreformen (EUD), der blev indført ved skolestart i 2015.
Det betyder, at de ikke trives bedre, selv om deres trivsel skulle øges og styrkes med EUD-reformen. Men også, at de ikke ser ud til at lide under de ændrede vilkår, selv om den nye reform har givet en helt ny struktur på uddannelsen og blandt andet meget ændrede vilkår for lærerne. Eleverne giver blandt andet samme høje karakter til læringsmiljøet og herunder lærernes indsats i undervisningen, som de også gjorde ved den forrige trivselsundersøgelse fra 2015, hvor EUD-reformen knapt var sat i gang:
- Jeg må sige, det er grund til at tage hatten af for lærerne. Når jeg hører, hvordan deres vilkår til at forberede og efterbehandle deres undervisning er blevet forringet, er det fantastisk, at de kan bevare en så fin elevtilfredshed, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, i en kommentar til undersøgelsen.
Hanne Pontoppidan advarer dog mod ’bagsiden af mønten’, som hun kalder det:
- Vi hører, at rigtig mange lærere har problemer med stress - en del sygemeldes, og mange flere har det bare ikke godt. Det går simpelthen ikke i længden. Hvis arbejdsvilkårene ikke ændres, må lærerne skrue ned, så kvaliteten kommer til at matche den tid, de får til opgaven. Uanset, hvor nødigt de vil, siger hun.
Det er en del af EUD-reformens fire nationale mål, at trivslen hos eleverne på erhvervsskolerne skal øges, og at det skal følges tæt i årlige trivselsundersøgelser. Foreløbig er der lavet to undersøgelser, hvor eleverne har skullet give tilfredshedspoint fra et til fem på forskellige områder. Blandt andet læringsmiljø, hvor de har skullet svare på otte spørgsmål om lærernes forberedelse, faglige støtte, evne til formidling, feedback med videre. Og her giver eleverne i gennemsnit karakteren 4. Som de også gjorde i 2015.
Højeste karakter giver eleverne deres egen indsats og motivation – 4,2 – og laveste får de fysiske rammer med 3,6 point. Også dette mønster gik igen i 2015.
* Trivselsundersøgelse 2016