Undervisningsministeriet krævede sidste år, at lederne på ungdomsuddannelserne fremover skulle registre, hvor meget tid lærerne bruger på elevsamvær. Nu er tallene her. Tal, som Uddannelsesforbundets formand kalder ubrugelige.
Meningsløst. Mistroisk. Makværk.
Så hårde er ordene, når Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, skal udtrykke sin holdning til, at Undervisningsministeriet sidste år krævede, at lederne på alle institutioner, der udbød AMU, EUD og AVU skulle indberette hvor stor en del af lærernes samlede arbejdstid, der anvendes til elevsamvær med et læringsmæssigt formål. Tallene er nu samlet ind.
Ifølge det brev, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har sendt til lederne, skal indberetningen ”muliggøre at man kan følge udviklingen i forhold til den klare politiske målsætning om mere tid mellem lærere og elever samt at kunne dokumentere denne udvikling over for Rigsrevisionen og Statsrevisorerne”.
Men Hanne Pontoppidan mener i stedet, der er tale om en intention om at detailstyre og effektivisere ungdomsuddannelsessektoren fra centralt hold.
- Selv om staten i forbindelse med 2013-overenskomsten (OK13) udtrykte ønsker om at skabe et ”reelt ledelsesrum” og fleksibel og lokal frihed, viser et initiativ som dette jo meget tydeligt, at de er mere optagede af at måle og tælle, end at give lederne et større ledelsesrum, siger Hanne Pontoppidan, som også langer kraftigt ud efter det faktum, at der i brevet til lederne ikke bliver lagt op til, at hverken lærere eller tillidsrepræsentanter skal inddrages.
Hun mener slet ikke, det giver mening at måle på de indikatorer, ministeriet opstiller.
- Hvordan skal lederne sidde og gætte, hvor stor en del af lærernes arbejde, der er undervisning? Den skemalagte undervisning er klar, men for alt andet er det sådan set kun læreren, der kan vurdere det. Skal lederen sidde og sjusse sig frem uden at involvere lærere eller tillidsrepræsentanter? Så bliver tallene ubrugelige. At tælle dét er mere gakgak, end det er logisk logik.
Undervisningsministeriet skulle tage at stikke tællestokken ind og finde opgaveoversigterne frem i stedet, mener formanden for Uddannelsesforbundet.
- Hvorfor ikke i stedet bede om at se de opgaveoversigter, lederne laver. Dét kunne være interessant for dem. Det er jo heri, man bør kunne se, hvordan balancen i lærerens arbejde er, og således danne sig et indtryk af, hvor meget læreren underviser, forbereder sig etc. Det ville samtidig give et indblik i de lokale processer omkring disse vigtige opgaveoversigter, som Folketingets politikere jo har ønsket, lærerne skulle have, lyder pointen fra Hanne Pontoppidan, og tilføjer:
- Jeg ville sådan ønske, de centrale arbejdsgivere ville rette fokus mod at understøtte undervisning af høj kvalitet i stedet for at have så travlt med at tælle minutter.
Samme fokus har Lone Hansen, som er direktør for Technical Education Copenhagen (TEC):
- Vi er sat i verden for at vores elever bliver så dygtige som muligt. Men målinger af dette skal fokuseres på elevernes, ikke lærernes, tidsanvendelse. Det er kvaliteten af lærernes arbejde frem for tiden i sig selv, der er afgørende for vores elevers trivsel og læring, siger hun til Altinget.dk.
Giver ikke mening
Lone Hansen er heller ikke imponeret over regeringens indberetningskrav, som hun på Altinget.dk vurderer kan skabe gyngende grund under ambitionen om at gå fra ”regnearksledelse til pædagogisk ledelse”.
- Det går helt ned i detaljen med hvordan hvert eneste minus i en uge bruges på forskellige kategorier. Det giver ikke mening. Vi registrerer ikke på den måde længere, og det vil vi heller ikke, siger hun til Altinget.dk.
- Det er jo bare mere af det samme. Det er overstyring, detailstyring og fokus på at måle og veje noget, der i sidste ende ikke giver mening.
UVM: Vi skal følge med
Til Altinget.dk svarer Undervisningsministeriet i en kort skriftlig kommentar, at formålet med indberetningerne er, at ministeriet kan følge med i udviklingen af, hvor meget tid lærerne bruger på kerneydelsen: at undervise og dygtiggøre eleverne.
- Med skolernes hjælp er det nu muligt at gøre på et konkret og databaseret grundlag. Det er forventningen, at kritik som for eksempel den, som Rigsrevisionen rejste i 2012, hvor det blev konstateret, at gymnasielærerne brugte en forholdsvis lille andel af deres samlede arbejdstid på at undervise, også vil kunne foregribes, skriver de til Altinget.