Er det på tide at skrotte 95%-målsætningen?

Siden midten af 1990’erne har skiftende regeringer haft målet om, at 95% af en årgang skulle have en ungdomsuddannelse. Men har det været en succes, og er det på tide at ændre fokus? Sådan spurgte undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) på en høring om netop 95%-målsætningen på Christiansborg.

- Det skal ikke blive en diskussion af, om det skal være 93 procent eller 95 procent, for det kan jo lede frem til, at de unge tager en uddannelse, som de reelt set ikke bruger til at komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. For målet er jo ikke nået, hvis de bare har fået en uddannelse og ikke reelt har fået flere livsmuligheder, siger hun og fortsætter:

- Vi skal turde tænke og overveje, om vores rækkefølge altid har været den rigtige, siger hun og nævner som eksempel, at unge jo også kan starte i job og sidenhen formalisere kompetencerne bid for bid, sådan at uddannelse ikke altid behøver komme før et job.

I dag er det cirka 93 procent af en ungdomsårgang, der ifølge Undervisningsministeriets prognoser får en ungdomsuddannelse. For den politiske målsætning har været et stærkt signal til både unge og kommunale forvaltninger om, at uddannelse er vigtigt, er mange enige om.

Men i den samme periode er der også sket en stor udvikling i uddannelsessektoren og en stor udvikling i den måde, de unge vælger uddannelse på. I 2014 var det 68 procent af de unge, der valgte en gymnasial uddannelse mod 53 procent i 1995. Imens er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse skrumpet, og 12 procent tager både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse.

Om 95%-målsætningen skal videreføres er blandt andet et af regeringens spørgsmål til den ekspertgruppe, der senere på året skal rapportere om bedre veje til ungdomsuddannelse. Og formanden for ekspertgruppen Stefan Hermann mener, at det er vigtigt at tage diskussionen.

- For vi må spørge os selv, om vi har skabt et proletariat af unge med en uddannelse men uden jobudsigt, siger han.