Læs flere artikler fra Uddannelsesbladet
En digital tilgang til verden betyder, at unge elever og kursister udfordrer undervisningens kendte rammer. Søren Schultz Hansen peger her på faktorer, der spiller ind på undervisningen af digitale indfødte.
- De unges vaner og opvækst gør, at de har en helt anden tilgang til mange ting, siger Søren Schultz Hansen og henviser til eksemplet med mobilen, hvor det for de digitale ’indvandrere’ over 25 år er uhøfligt at besvare en mobil, mens man taler med en anden, mens det for de digitale indfødte er uhøfligt at lade være – inden for få minutter. ”Så begge parter skal være opmærksomme på, at der ikke er én sund fornuft, som man kan brede ud, der bare gælder for alle situationer og personer. Der er ikke nogen universel sund fornuft”, siger han
Da Søren Schultz Hansen gik i skole, var der kun to kilder til forstyrrelse. Han kunne sidde og hviske-tiske med sin sidekammerat eller sidde og kigge tomt ud i luften:
- Men den her generation har bogstaveligt talt hele verden som kilde til koncentrationsforstyrrelse, siger han. Og mens der tidligere også kun var én kilde til information – læreren – har den digitale generation hele verden som kilde. Det kan være kilder til koncentrationssvigt, men hvis man formår at udnytte denne viden som lærer, er det fantastisk.
- Jeg tror, det er vigtigt for lærerne at gøre sig selv klart, i hvor ekstrem grad de unge er vant til at få feedback hele tiden – også offentligt. Det er den vane og det behov, de har og tager med sig. Hvis man ikke giver den frekvente og offentlige anerkendelse, skal man i hvert fald forklare dem meget klart, at sådan er det ikke her. Feedback skal dog ikke bare være rygklapperi, tilføjer han. Man kan også komme med negativ kritik i offentlighed.
Her har blandt andet læreren et vigtigt ansvar som rollemodel i at give negativ feedback på en konstruktiv måde, så den også kan være relevant for andre personer.
- Man skal i hvert fald være opmærksom på, at man ikke skal forvente en flok superindividualister, men snarere det modsatte. Så måske kan det være en god idé for læreren at udnytte det ved at forklare, at det giver værdi for andre, hvis eleven gør sådan og sådan – at vedkommende faktisk hjælper sin klassekammerat, siger Søren Schultz Hansen.
Søren Schultz Hansen er lidt i tvivl om, hvorvidt elever, kursister eller studerende skal have ”mere af det samme” – altså online tilgængelighed – når de er i skolen, som når de har fri. Ifølge forskeren efterspørger de unge ofte et helle i skolen – altså undervisning, hvor de er offline og blandt andet læser i en bog.
Lad den ene halvdel af klassen bruge onlinemedier, og den anden ikke i løsningen af bestemte opgaver. Eller lad den ene halvdel søge oplysninger på de sædvanlige medier som for eksempel Google, mens den anden må bruge de sociale medier. Ifølge Søren Schultz Hansen kan man på den måde gøre eleverne ’metabevidste’ om de forskellige måder at søge viden på og for eksempel se, hvilke typer af input man kan få i løbet af en bestemt tid.