Af hovedbekendtgørelsen til EUD kræves det, at lærerne ’systematisk’ inddrager digitale medier og værktøjer i undervisningen. Men i forhold til andre ungdomsuddannelser mangler erhvervsskolelærerne i særlig grad uddannelse i at bruge dem. Det betyder, at eleverne ikke får den nødvendige opdaterede uddannelse, at it-udstyret ikke bruges optimalt, og at historien om de mange interaktive tavler, der i dag står og samler støv, risikerer at gentage sig.
Til Uddannelsesbladet siger lektor Marianne Riis fra Det Nationale Center for Erhvervspædagogik, NCE:
- Jeg synes ikke, at erhvervsskolelederne er gode nok til at opfange det efteruddannelsesbehov, der er. Og hun peger på blandt andet de nye web2-teknologier, der lægger op til, at eleverne selv producerer og samarbejder om tingene. Det betyder et markant skift i lærerrollen, der kræver, at lærerne bliver rustede uddannelsesmæssigt. Men selv om nogle skoler er langt fremme, ”er der altså også steder, hvor lærerne dårligt har adgang til deres egen pc. Og hvordan Søren skal de så lave spændende, innovativ og elevinddragende undervisning”, som hun siger til bladet.
Læs tema i Uddannelsesbladet her
Marianne Riis medvirker som en af de forskere, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har brugt i en undersøgelse af ungdomsuddannelseslærernes brug af digitale læremidler i undervisningen. Den viser, at mange skoler mangler en digital strategi, hvilket også blev kraftigt understreger på en konference om emnet i Danske Erhverv i september, men også, at især lærerne på erhvervsskolerne har et stort efterslæb i it-kompetencer. I EVA’s undersøgelse siger kun 38 procent af lærerne her, at de har modtaget it-relateret efteruddannelse.
Vil sikre best pracise
Nu har aftalekredsen bag EUD-reformen netop sat tæt på en halv milliard kroner af over de næste fire år til en digital udrustning på erhvervsskolerne. Men ingen af pengene er øremærkede til efteruddannelse af lærerne. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby siger, at man dels vil indkøbe nyt udstyr i topklasse for pengene, men også skabe otte videnscentre på erhvervsskoler, der skal fungere som faglige fyrtårne i forhold til at udvikle undervisningen. Og Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokraterne, der er med i forligskredsen omkring EUD-reformen, forklarer, at disse videnscentre ”alt andet lige” vil betyde en opkvalificering af lærerne:
- Jeg er skeptisk over for alt for meget detaljestyring af skolerne, men de skoler, der skal bygge de otte videnscentre op, vil skulle skrive, hvilke kompetencer, der er brug for, hos dem, der bygger dem op, siger han.
Mattias Tesfaye mener derfor, at videnscentrene – der skal dække alle erhvervsskolerne ind geografisk – vil komme til at understøtte, at faglærerne opnår de didaktiske kompetencer, der skal sikre, at brugen af digitalisering og teknologi øger elevernes læring. På den måde vil man opnå en ”kritisk masse” blandt lærerne, sikre videndeling om best practise i undervisningen og sikre, at tilknyttede netværk af faglærere via korte kurser mv. opdateres i seneste viden inden for uddannelsesområdet.
