Lærersamarbejde kommer ikke af sig selv

En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at teamsamarbejde nu er mere reglen end undtagelsen på skolerne. Rapporten viser dog også, at kvaliteten og prioriteringen af det lader en del tilbage at ønske på mange skoler.  Undersøgelsen viser nemlig også, at det halter med det mere udviklende samarbejde. Kun 36 procent af underviserne taler for eksempel med deres team om resultater af evaluering af deres undervisning, selv om størstedelen af lederne og underviserne mener, at netop dette kan styrke kvaliteten. Og kun 15 procent har overværet andres undervisning for at give feedback.

Sæt mål for teamet
EVA’s områdechef for ungdomsuddannelse, Camilla Hutters, er glad for, at lærerne arbejder sammen. Men et stærkt samarbejde handler om mere end at udveksle undervisningsmaterialer og forberede undervisningsforløb, siger hun:

- Når vi lægger så stor vægt på, at samarbejdet om undervisningen bør styrkes, er det, fordi den type samarbejde kan være med til at sikre kvaliteten og videreudvikle undervisningen.

En af forudsætningerne for det udviklende teamsamarbejde er en tydelig retning for samarbejdet – at lærerne ved, hvor de skal hen og hvorfor i teamsamarbejdet – og at man også ved, hvilken kompetenceudvikling der derfor er brug for, viser EVA-rapporten. Dog siger 70 procent af lærerne, at der ikke er mål for deres arbejde i teamet. Næsten halvdelen af lærerne vurderer, at deres team kun i nogen, mindre grad eller slet ikke har de nødvendige kompetencer til at løse teamets opgaver.

Det kommer ikke bag på Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, at underviserne ikke er længere med at udvikle deres samarbejde. Forbundet er enig i, at udvikling af teamsamarbejde er den rigtige vej at gå, men ”Et kvalitativt godt og fagligt udviklende samarbejde er en metode, der skal læres”:

- Det er noget, som skolerne skal bruge tid og ressourcer på at lære lærerne, og det er noget, som skal udvikles via kurser, efteruddannelse, supervision/sparring i teams med fagpersoner udefra eller lignende. Det kommer ikke af sig selv, siger hun og understreger, hvor vigtigt det er, at en pædagogisk ledelse understøtte processen og ”holder den på sporet”. Ifølge EVA’s undersøgelse halter dette dog en hel del.

Uden retning
For eksempel oplever en tredjedel af underviserne i mindre grad eller slet ikke, at deres leder understøtter teamets samarbejde om undervisning og elevernes læring. Og næsten halvdelen af både lærerne og lederne føler hver især, at de ikke har de kompetencer og redskaber, der skal til for at løfte kvaliteten eller lede teamsamarbejde om undervisningen.

Direktør i Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier, Lars Kunov, er ikke så bekymret over tallene i EVA-rapporten. De viser, at man faktisk er kommet i gang med dette nye teamsamarbejde.

Men hvor ser du i undersøgelsen, at man er godt i gang, når 70 procent af lærerne siger, de mangler retning?

- Der er da rum for forbedring. Men det er en ny, pædagogisk lederrolle, der har langt mere komplekse opgaver, end vi tidligere har set og et stort ansvar. Blandt andet for teamsamarbejdet, siger han:

- Men i en moderne virksomhed med vidensmedarbejdere er det også vidensmedarbejderens opgave at være med til at styrke samarbejdet og sætte retningen. Det, der kendetegner teamsamarbejdet er, at teamet er med til at definere retning, mål og midler inden for den ramme, som ledelsen giver. 

Det kræver vel netop, at en ledelse sætter mål og retning?

- Ja, og vi vil da klart have fokus på at arbejde med at støtte de pædagogiske ledere i det her, siger Lars Kunov.

Han fortæller, at det vil ske på Danske Erhvervsskoler og - Gymnasiers temakonference og efter al sandsynlighed også på deres årsmøde. Derudover er Danske Erhvervsskoler i dialog med Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen om, hvordan man bedst kan understøtte ledelserne ude på skolerne på alle niveauer blandt andet ved at bruge overenskomstmidler til det.