Bedre veje: Nu ved vi det - rigtigt

Selv om det var et par timer før weekend og efterfølgende efterårsferie var der talstærkt fremmøde på Docken ved Nordhavn i København i går eftermiddags: Den referencegruppe, der følger regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse, var mødt frem for at høre om og diskutere de første resultater af diverse undersøgelser om unges brug af forberedende tilbud med eksperterne.

Der var dog meget få overraskelser i materialerne for de fremmødte. Som formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan, der er medlem af referencegruppen, konstaterede, var det ikke ukendt stof, der blev præsenteret:

- Men der er faktisk også nogle pointer, som vi kan trække ud af undersøgelserne, og som det er udmærket at holde fast i: Undersøgelserne cementerer den viden, vi allerede har, om, at de unges behov faktisk ikke er en ny one size fits all, men at de har brug for et nuanceret tilbud, som giver mening for hver enkelt ung, er sammenhængende, fleksibelt, skaber uddannelsestillid og er af inkluderende karakter, sagde hun og tilføjede, at undersøgelserne også cementerer, at økonomien betyder noget – især for de mere uddannelsesfjerne: Jo længere væk fra uddannelse, des mere afgørende er det, at der er en attraktiv økonomi i uddannelsen, sagde hun:

- Derfor bliver vi også nødt til at se på, om vi giver en tilstrækkelig god ydelse til de unge, som vi vil nå med de her tilbud.

Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan

Store geografiske forskelle

Undersøgelserne, der blev fremlagt, skal underbygge og understøtte den opgave, som ekspertudvalget har fået. Flere store forskningsinstitutioner har skullet finde ud af, hvem de unge er, og hvad der for eksempel motiverer og bremser dem i valget af ungdomsuddannelse. Og blandt andet viste Danmarks Evalueringsinstitut, EVA’s interviewundersøgelse med de unge den kompleksitet af barrierer, de unge har, men altså også hvilke behov, de har. Og en anden undersøgelse fra Epinion viser, at økonomiske incitamenter, forældrebaggrund og udbuddet af de rigtige skoler i området betyder noget for den unges valg.

Og netop dette – de geografiske forskelle – var en af de eneste faktorer, der kom bag på formanden for ekspertgruppen, rektor på Metropol Stefan Hermann:

- Hvis man kigger ud over de mange forberedende tilbud og måden, vi forvalter ansvaret for de her unge på, så jeg overrasket over, at der er så store regionale forskelle. Gennem de analyser, vi nu har fået, får vi et nærmere greb om tingene, og vi kan bruge dem til at forfine processen med at lave handlingsplaner for de unge, der er skarpe og virkningsfulde, sagde han. 

Stefan Hermann bad i øvrigt også referencegruppen reflektere over, hvad man mener med at tage udgangspunkt i de unges behov:

- Jeg tror, at alle her erkender, at der ikke er frit valg på alle hylder. Det danske system er skattefinansieret og reguleret af lovgivning, så her markerer samfundet faktisk, hvad man mener er de unges behov. Det, vi kan komme nærmere her, er, om der tegner sig nogle behov eller mønstre, der er særligt tydelige, når det gælder de motiverede unge, de uddannelsespressede unge og de uafklarede unge, sagde han med henvisning til den gruppering, som EVA har foretaget af de unge efter sin undersøgelse.  

Ekspertgruppen for bedre veje til en ungdomsuddannelse forventes at komme med endelige forslag i begyndelsen af det nye år.