De unge har brug for forskellige forberedende tilbud, og blandt andet økonomien og tilgængeligheden af tilbuddene spiller en rolle. Det er i store træk, hvad de første undersøgelser af unges brug af forberedende tilbud viser.
Selv om det var et par timer før weekend og efterfølgende efterårsferie var der talstærkt fremmøde på Docken ved Nordhavn i København i går eftermiddags: Den referencegruppe, der følger regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse, var mødt frem for at høre om og diskutere de første resultater af diverse undersøgelser om unges brug af forberedende tilbud med eksperterne.
Der var dog meget få overraskelser i materialerne for de fremmødte. Som formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan, der er medlem af referencegruppen, konstaterede, var det ikke ukendt stof, der blev præsenteret:
- Men der er faktisk også nogle pointer, som vi kan trække ud af undersøgelserne, og som det er udmærket at holde fast i: Undersøgelserne cementerer den viden, vi allerede har, om, at de unges behov faktisk ikke er en ny one size fits all, men at de har brug for et nuanceret tilbud, som giver mening for hver enkelt ung, er sammenhængende, fleksibelt, skaber uddannelsestillid og er af inkluderende karakter, sagde hun og tilføjede, at undersøgelserne også cementerer, at økonomien betyder noget – især for de mere uddannelsesfjerne: Jo længere væk fra uddannelse, des mere afgørende er det, at der er en attraktiv økonomi i uddannelsen, sagde hun:
- Derfor bliver vi også nødt til at se på, om vi giver en tilstrækkelig god ydelse til de unge, som vi vil nå med de her tilbud.
Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan
Store geografiske forskelle
Undersøgelserne, der blev fremlagt, skal underbygge og understøtte den opgave, som ekspertudvalget har fået. Flere store forskningsinstitutioner har skullet finde ud af, hvem de unge er, og hvad der for eksempel motiverer og bremser dem i valget af ungdomsuddannelse. Og blandt andet viste Danmarks Evalueringsinstitut, EVA’s interviewundersøgelse med de unge den kompleksitet af barrierer, de unge har, men altså også hvilke behov, de har. Og en anden undersøgelse fra Epinion viser, at økonomiske incitamenter, forældrebaggrund og udbuddet af de rigtige skoler i området betyder noget for den unges valg.
Og netop dette – de geografiske forskelle – var en af de eneste faktorer, der kom bag på formanden for ekspertgruppen, rektor på Metropol Stefan Hermann:
- Hvis man kigger ud over de mange forberedende tilbud og måden, vi forvalter ansvaret for de her unge på, så jeg overrasket over, at der er så store regionale forskelle. Gennem de analyser, vi nu har fået, får vi et nærmere greb om tingene, og vi kan bruge dem til at forfine processen med at lave handlingsplaner for de unge, der er skarpe og virkningsfulde, sagde han.
Stefan Hermann bad i øvrigt også referencegruppen reflektere over, hvad man mener med at tage udgangspunkt i de unges behov:
- Jeg tror, at alle her erkender, at der ikke er frit valg på alle hylder. Det danske system er skattefinansieret og reguleret af lovgivning, så her markerer samfundet faktisk, hvad man mener er de unges behov. Det, vi kan komme nærmere her, er, om der tegner sig nogle behov eller mønstre, der er særligt tydelige, når det gælder de motiverede unge, de uddannelsespressede unge og de uafklarede unge, sagde han med henvisning til den gruppering, som EVA har foretaget af de unge efter sin undersøgelse.
Ekspertgruppen for bedre veje til en ungdomsuddannelse forventes at komme med endelige forslag i begyndelsen af det nye år.
De unge vil overordnet alle gerne have en uddannelse. Men deres tilgang til uddannelse og uddannelsesvalg er meget forskellige. EVA’s interviewundersøgelse af unge mellem 17-25 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, viser, at de falder i tre overordnede grupper:
* De motiverede unge skal bare hjælpes til at finde en vej. De vil gerne have en uddannelse og har ofte et konkret mål, men har svært ved at finde en realistisk vej.
* De uddannelsespressede, der ser uddannelse som et ydre pres, men har svært ved at finde motivation og mening.
* De uafklarede, som mangler et mål med uddannelse.
De behov, de unge i særlig grad siger, de har, er en meningsfuld plan, som løbende justeres, en sammenhængende tilgang til dem, fleksible tilbud, der kan møde de unge, hvor de er, fokus på at skabe uddannelsestillid hos de unge, inkluderende læringsmiljøer, hvor de unge føler sig godt tilpas, adgang til uddannelse og praktik.
Hvad påvirker de unges valg
Epinions undersøgelse viser, at det ikke kun er de unges behov, der afgør, hvilket forberedende tilbud, de deltager i eller vælger. Det afhænger også af de fysiske uddannelsestilbud i kommunen, forældrebaggrunden og den økonomiske støtte under uddannelsen.
Tallene på de unge
* De ni forskellige forberedende tilbud – STU, Frie Fagskoler, Ordblindeundervisning, Ungdomsskole, EGU, ungdomshøjskole, FVU, produktionsskole og AVU – kombineres i 200 forskellige varianter.
* En ud af fem unge påbegynder et eller flere forberedende tilbud, inden de afslutter en ungdomsuddannelse eller udgangen af det kalenderår, de fylder 23.
* 16 procent af alle unge er hverken i gang med eller har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse ca. syv år efter grundskolen.
* Kun 27 procent af brugerne af de forberedende tilbud har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse, når de er 23 år. Blandt alle unge er det 76 procent.
Vi indsamler information til statistik ved hjælp af cookies på vores hjemmeside. Informationerne skal hjælpe os til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Ved at trykke OK accepterer du, at vi også kan bruge din færden på vores hjemmeside til statistisk brug. Læs mere om Uddannelsesforbundets persondata- og cookiepolitik