Bedre samarbejde på skolerne skal hjælpe udsatte unge

Hvad skal der til for, at de sidste 20 procent af unge gennemfører en ungdomsuddannelse og kommer godt i vej til et meningsgivende liv? Det er et af de spørgsmål, som regeringens ekspertgruppe ved årsskiftet skal svare på, og det var spørgsmålet på Uddannelsesforbundets konference på Christiansborg.

Formand for Hanne Pontoppidan er ikke i tvivl:

- Man skal lade være med at tro, man kan opfinde ét enkelt alternativ til det, vi har i dag, som kan passe til hele restgruppen. Det findes ikke, men vi har en stribe af rigtig velfungerende forberedende tilbud i dag, som hver især er rigtig gode til nogle bestemte ting. Men vi er også nødt til at sige, at vi skal gøre det bedre, siger hun.

- At de unges problemer er blevet mere komplekse, betyder ikke, at vi skal jagte dem rundt på forskellige forvaltninger og institutioner, men vi skal sørge for, at de forskellige institutioners særlige kunnen bliver sat i spil, og at institutionerne bliver bedre til at samarbejde, så man kan sammensætte det rigtige tilbud til den enkelte unge ud fra den enkeltes behov, siger Hanne Pontoppidan.

Mere tværgående samarbejde

Derfor skal området forankres i samme regi, og skolerne skal finansieres på samme måde, men også de unges ydelser bør kunne samtænkes, mener formanden.

- Vi skal lægge vægt på elevens mål og ikke uddannelsesinstitutionernes. Derfor skal en ny organisatorisk uddannelsesramme være statsligt forankret og taxameterfinansieret. Og vi skal ikke måle på uddannelserne eller institutionerne, men på de individuelle mål, den enkelte unge skal opnå ifølge deres uddannelsesplan, siger hun.

- Måler vi på uddannelsen, vil vi indirekte bevæge os i retning af en standardløsning til restgruppen, og det er slet ikke det, der er behovet, lyder det.

Som en del af Uddannelsesforbundets forslag til forbedringer af overgangene mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne er udover en ny organisatorisk ramme også forslag til, at man opstiller en række kvalitetsindikatorer, der i højere grad tager udgangspunkt i elevens trivsel og progression (se faktaboks).

Og der er behov for mere tværfagligt samarbejde og samarbejde generelt, lyder det fra Anne Görlich, der er postdoc på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

- Vi skal blive bedre til at tænke i sammenhænge og på tværs. Vi kan se, at de kommuner, der er gode til at arbejde tværgående, de løfter problematikken i dialog og i fællesskab i steder for at sende bolden videre og sige, det er nogle andres skyld. Samtidig skal man huske på, at de unges situation og muligheder på eksempelvis arbejdsmarkedet er forskellige i Maribo og Frederiksberg, siger hun.

Formanden for regeringens ekspertudvalg, Stefan Hermann, deltog også i Uddannelsesforbundets konference. Ekspertgruppen har indhentet viden fra adskillige eksperter, og gruppens medlemmer arbejder nu på de endelige anbefalinger, hvor de blandt andet overvejer at lægge vægt på større overskuelighed for de unge i indgangen til tilbuddene, og at de unges ydelse ikke skal afgøre, hvilken uddannelse, de unge skal spores ind på, og en anbefaling, der handler om at forbedre indsatsen i folkeskolen, fortæller Stefan Hermann.

Men ekspertgruppens anbefalinger retter sig også mod lærere, vejledere og ledere, forklarer han.

- Vi skal kigge på, hvordan vi kan lave et kollektivt kompetenceløft blandt lærere, vejledere og ledere på de forberedende tilbud. Og vi skal kigge på, hvordan vi kan løfte dem, uden at vi trækker det store engagement ud, som jeg har oplevet der, siger han.