Stort engagement på kæmpemøde om arbejdstid

Fra civil ulydighed til stram styring efter reglerne. Forslagene spændte fra den ene ende af spekteret til den anden, da 500 deltagere ivrigt diskuterede deres erfaringer med det såkaldte bilag 4, også kendt som det politiske papir om arbejdstid, som gælder i folkeskolen, ungdomsskolen og på de kommunale sprogcentre.

Hvordan virker de 15 principper, som parterne blev enige om ved overenskomstforhandlingerne i 2015? Hvad er effekten af dem? Det var et af omdrejningspunkterne på dialogmødet, som er det første i en række på i alt seks, som vil blive afholdt rundt omkring i hele landet. Møderne bliver arrangeret af Uddannelsesforbundet, KL og Danmarks Lærerforening.

På mødet blev der arbejdet i både store og små grupper og på tværs af sektorer, og der var heftig udveksling af erfaringer af, hvordan man på skolerne har arbejdet med at planlægge, tilrettelægge og opgøre arbejdstid. Hvad har virket? Og hvad skal der til, før det virker?

Tillid, åbenhed, dialog

Deltagerne gik til opgaven med stort engagement – så stort at det blev fremhævet af både Anders Bondo, formand for Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening, Michael Ziegler, formand for KL og Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

- Jeg er glad for, så engageret deltagerne er gået til opgaven. Det er jo udtryk for det store engagement, der er i lærerprofessionen. Både på lærer-, leder og forvaltningsniveau er alle optaget af at levere god undervisning. Det er jo derfor, folk er så optaget af at diskutere de vilkår, de arbejder under, lød det fra Hanne Pontoppidan.

Noget af det, som gik igen og igen i diskussionerne, var, at tilliden, åbenheden og den gode dialog mellem tillidsrepræsentanter og ledelsen er et helt afgørende fundament for at få samarbejdet om arbejdstiden til at køre. Et faktum som også KL-formand Michael Ziegler bemærkede.

- Noget af det, der har gjort stort indtryk på mig, er, at det er så gennemgående, at der er et behov for tillid og fleksibilitet. Det er jeg meget enig i. Og det finurlige ved det er jo, at tillid og fleksibilitet kan man altid arbejde med. Uanset hvordan man har indrettet sig aftalemæssigt eller ikke aftalemæssigt, vil det give god mening at arbejde med det.

Den udmelding er formand Hanne Pontoppidan ikke uenig i. Men hun bed dog også mærke i, hvor mange, der fortalte, at netop det at de havde lavet lokal forhandlet aftale havde givet dem stor ro, fordi de så kunne lægge tælleriet væk og koncentrere sig om det indholdsmæssige i undervisningen.

Der var til gengæld ikke så store overraskelser på mødet.

- Tilbagemeldingerne, vi hører her, matcher meget godt den opfattelse, vi allerede har af, hvordan det går ude på skolerne og af, hvilke udfordringer det er, de forskellige skoleformer står med. Og vi kommer ikke udenom, at der er en tidsmæssig dimension i det her. Er der den tilstrækkelige tid til at løfte opgaverne på en kvalificeret måde? Det er noget af det, deltagerne virkelig har været optaget af, var formandens opfattelse.

Hanne Pontoppidan vurderer, at det første møde var en succes.

- Det er supergodt, at de her arrangementer bliver afholdt. Mit klare indtryk er, at vores tillidsrepræsentanter virkelig ser frem til at give deres viden om, hvordan dagligdagen fungerer, videre til hinanden og de centrale parter, og jeg synes, dagen har været præget af stor samarbejdsvilje og stor lydhørhed.