En ny integrationsgrunduddannelse er kerneelementet i den aftale, som arbejdsmarkedets parter og regeringen er blevet enige for at styrke integrationen af flygtninge. Hanne Pontoppidan peger på positive elementer, men understreger samtidig, at fagbevægelsen skal holde skarpt øje med, at IGU’en ikke giver social dumping.
Trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er efter lange forhandlinger mundet ud i en aftale om integration, der har til formål hurtigere at give flygtninge og familiesammenførte fodfæste på arbejdsmarkedet. Et af hovedelementerne er den nye integrationsgrunduddannelse (IGU), som svarer til EGU’en bortset fra, at målgruppen er nytilkomne mellem 18-40 år, mens der også lægges op til hurtigere kompetenceafklaringer og mere fokus på flere flygtninge i ordinære jobs.
Aftalen indeholder både surt og sødt, lyder reaktionen fra Hanne Pontoppidan.
- Det er positivt med en hurtigere kompetenceafklaring og en egentlig danskuddannelse. Et anden positiv tiltag er, at flygtningenes anvisning af bolig tænkes sammen med deres erhvervserfaring og uddannelse og lokal mangel på bestemte typer af arbejdskraft, siger hun og fortsætter:
- Aftalen rummer også reelle ambitioner om, at mange flere flygtninge og familiesammenførte skal ind på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, og det bakker jeg helt op om.
Men alligevel er der også elementer i aftalen, som kan være problematiske.
- Der er et enøjet fokus på arbejde, som den eneste vej til integration, og at en del af deltagelsen i danskuddannelserne skal være en fritidsaktivitet. Tilegnelsen af korrekt og brugbart dansk er en forudsætning for integration, og det lærer man ikke kun på arbejdspladsen, siger Hanne Pontoppidan.
Også IGU’en rummer potentielle negative konsekvenser, mener formanden. Den toårige IGU består udover maksimalt 20 ugers danskundervisning og AMU-kurser af elevarbejde på virksomheder til en overenskomstaftalt løn, som på især det offentlige område er lav.
- Der er ingen tvivl om, at IGU kan være en vej til efterfølgende at få fast arbejde på ordinære vilkår, men der er heller ingen tvivl om, at nogle virksomheder vil tænke i, at her er billig arbejdskraft at hente. Det er derfor afgørende vigtigt at følge udviklingen tæt, så ordningen ikke misbruges til social dumping. Vi vil ikke acceptere, at IGU fører til fortrængning af ordinært ansatte, slår Hanne Pontoppidan fast.