I forbindelse med fornyelsen af overenskomsten blev det aftalt, at de ansatte på området skal have samme lønstigning i perioden 2015 – 2018, som ansatte i staten.

Uddannelsesforbundet og FOAS er derfor blevet enige om, at lønnen på området stiger med 2,1 % pr. 1. januar 2016. Det sker ved, at alle tillæg er forhøjet med 2,1 %, og der er udregnet et tillæg til de forskellige løntrin. Vi er ved at lægge sidste hånd på de nye løntabeller. Når de er klar, kan du finde dem på vores oversigt over løntabeller

Ud over de nye lønsatser er overenskomsten blevet redigeret, så gamle bestemmelser, der ikke længere er relevante, er fjernet.