Kommunen stoppede Carstens sygedagpenge ulovligt

Livet gik i sort for Carsten Kyster i november 2013. Fyringen fra Svendborg Erhvervsskole efter 18 år som faglærer på catering- og kokkeuddannelsen var dråben. Begrundelsen var besparelser, og for Carsten Kyster blev det starten på en stressrelateret depression, som han nu endelig er ved at kæmpe sig ud af.

I september sidste år stoppede kommunen hans sygedagpenge, fordi man ikke mente, der var udsigt til bedring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Men det var ulovligt. Det viser en ny afgørelse fra Ankestyrelsen i sagen, som Uddannelsesforbundet har kørt mod kommunen. Afgørelsen betyder, at den 50-årige Carsten Kyster dels får genoptaget sine dagpenge, dels får 121.000 kroner fra kommunen i manglende udbetalte sygedagpenge. Og de falder bestemt på et tørt sted, forklarer han:

- Jeg har levet i en voldsom usikkerhed, været økonomisk meget klemt og har måttet sætte både børnebidrag og huslån på pause. Men nu har jeg fået medhold i klagen, så jeg kan igen ane lys for enden af tunnelen og fortsætte den positive udvikling, jeg er i nu, siger Carsten Kyster.

Da det hele ramlede sammen
Carsten Kysters forløb med kommunen begyndte med fyringen i slutningen 2013. Faglæreren, der også fungerede som studie- og erhvervsvejleder, havde været presset i lang tid, og nu blev klicheen om, at en ulykke sjældent kommer alene, til virkelighed:

- Filmen knækkede simpelthen for mig, og jeg blev sygemeldt med en stressrelateret depression. Jeg havde det rent ud sagt ad helvede til, siger han.

Henover vinter og forår 2014 fortsætter den dybe krise. Hans far er alvorligt syg, svigerfaren dør, der er problemer med hans ene søn, og samtidig ligger han i skilsmisseforhandlinger. Men Carsten Kyster kæmper, og med hjælp fra kommunen begynder han i virksomhedspraktik på et fritidscenter som servicetekniker i sommeren 2014. Samtaler hos en psykolog betyder, at han begynder at få det bedre, og han starter i begyndelsen af 2015 i en anden virksomhedspraktik som støttelærer i en STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Et job, han er glad for, fordi han dermed igen kan bruge sin lærerfaglighed.

- Der begyndte jeg at se lysere på fremtiden. Jeg havde et godt samarbejde med kommunen, som jeg oplevede hjalp mig med mit ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men det skulle gå langsomt, og jeg var ikke klar til fuld tid, fortæller han.Derfor forlængede kommunen i april 2015 sygedagpengene med 104 uger. Vurderingen lød, at mere tid, behandling hos en psykiater og virksomhedspraktik var den rette medicin til Carsten Kysters depression.

Kommunens zigzag-kurs
I sommeren 2015 får Carsten Kyster en ny sagsbehandler. Og i september 2015 – under et halvt år efter forrige vurdering – ændrede kommunen opfattelse af Carsten Kysters muligheder for at blive rask. Nu lød beskeden, at der ikke var udsigt til forbedring, og at sygedagpengene blev stoppet med det samme. Og det endda uden at Carsten Kyster havde nået at begynde hos den psykiater, som kommunen ellers tidligere havde ment var vejen frem. Carsten Kysters økonomi blev pludselig overordentligt presset – og det blev han også selv. Han oplevede beskeden fra kommunen som et stort svigt.

- Jeg tænkte, at det hele kunne være lige meget: Jeg lægger mig bare ned med det samme. Det nytter alligevel ikke noget, fortæller han om sine tanker dengang.

Depressionens mørke åbnede sig for den uddannede kok og tjener, og hans tilstand forværredes så meget i løbet af vinteren, at han kortvarigt måtte indlægges på psykiatrisk afdeling.

Sammen med Uddannelsesforbundet klagede Carsten Kyster over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, som et halvt år efter - i april 2016 - gav Carsten Kyster medhold: Hans sygedagpenge blev genoptaget, og han fik efterbetalt 121.000 kroner i manglende sygedagpenge.

I dag glæder Carsten Kyster sig til at vende tilbage i en ny virksomhedspraktik. Samtidig har han løbende deltaget i en psykologisk ’hjernetræning’, som giver ham redskaber til at tackle de depressive tanker. Carsten Kyster tør nu håbe på, at han overvinder sin sygdom.

- Jeg er nervøs for, hvor meget jeg kan holde til, og det skal jeg mærke efter. Men jeg synes, at fremtiden ser lys ud. Jeg har været gennem en stor krise, men de psykiske belastninger fra den enormt hårde tid med fyring, skilsmisse, savn til børnene og en voldsom usikkerhed er kommet på afstand. Jeg håber på at kunne få mit selvstændige liv tilbage og finde min identitet igen, som har været rystet gennem hele forløbet, men jeg er stadig ramt på sjæl og helbred, siger han.

- Jeg kan ikke takke Uddannelsesforbundet nok for den kæmpe støtte og opbakning, jeg har fået. Min kontaktperson har selv taget kontakt til mig i de perioder, hvor jeg havde brug for det, og hun er troppet op ved min side hver eneste gang, det har været nødvendigt, siger han og tilføjer:

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg ville have haft ressourcerne til at kæmpe kampen alene.