Analysen viser, at kommunerne kan spare 20 procent af deres udgifter til sprogundervisning af voksne flygtninge og indvandrere, hvis de mindst effektive sprogcentre var lige så effektive som de mest effektive sprogcentre.
Uddannelsesforbundet: Kvaliteten af indvandrersprog bør også måles
Det er ikke nok at måle på gennemførelsesprocenterne for danskuddannelserne, når vi diskuterer kvalitet og pris. Vi bør også måle bredden og anvendeligheden af det sprog, kursisterne lærer, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Kvaliteten af danskuddannelserne for voksne indvandrere og flygtninge kan ikke kun gøres op i andelen af kursister, der gennemfører, men bør også tage højde for, i hvilken grad kursisterne kan anvende det danske sprog bagefter, når de skal begå sig i civilsamfundet og på arbejdsmarkedet. Sådan lyder det fra Hanne Pontoppidan i en kommentar til en analyse fra KORA om danskuddannelserne.
Men problemet er, at KORA mangler flere vigtige faktorer i analysen, lyder kritikken fra formanden for Uddannelsesforbundet.
- KORA kigger alene på gennemførelsesprocenten uden at skele til, hvordan kvaliteten er af det dansk, som kursisterne lærer. Er det et bredt dansk sprog, eller er det lige præcis tilstrækkeligt til at kunne bestå prøverne på danskuddannelserne? Kigger man alene på gennemførelsesprocenter, når vi taler om kvalitet for pengene, så er man blind for, at det vil medføre 'teaching for the test', der altså ikke sikrer et bredt anvendeligt sprog, siger Hanne Pontoppidan.
Analysen fra KORA er baseret på kritisable opgørelsesmetoder, mener Hanne Pontoppidan, der peger på, at analysen ender med en konklusion, der strider mod al anden erfaring i uddannelsessystemet.
- Her bliver logikken, at få lektioner er godt, og at mange lektioner er dårligt. På alle andre uddannelser er det omvendt, og det er da påfaldende, siger hun.
Hanne Pontoppidan efterlyser derfor en analyse af danskuddannelserne, der måler på flere parametre:
- Vi har brug for en undersøgelse, der også tager højde for kvaliteten af det danske sprog, som kursisterne får. I hvilken udstrækning kan de anvende sproget, og får vi givet flygtninge og indvandrere de redskaber, som de har brug for at begå sig i samfundet på den måde, som vi gerne ser? Det savner jeg, at KORA tager med i sine analyser, siger Hanne Pontoppidan.
