Arbejdsretten: Intet juridisk krav på angivelse af forberedelsestid

Som lærer har du ikke juridisk ret til et skøn over den forventede tid til forberedelse af din undervisning. Det slår Arbejdsretten fast, da der i fredags blev afsagt dom i sagen mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC), som Uddannelsesforbundet er en del af.

Striden handlede om fortolkningen af et punkt i det såkaldte arbejdstidsbilag til OK15, hvor der om udlevering af opgaveoversigterne står, at der ”indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver". LC argumenterede for, at det betyder, at lærerne får et skøn over forventet tidsforbrug, men lærerne fik altså ikke opbakning til den udlægning af papiret.

"Ordlyden kan nemlig forstås således, at ledelsen og læreren i forbindelse med udarbejdelsen af opgaveoversigten skal drøfte, om der er en fornuftig balance mellem de opgaver, der skal udføres i løbet af året, og den arbejdstid, der er til rådighed, når undervisningstiden fratrækkes, uden at læreren skal have meddelt et skøn over forventet tidsforbrug til den samlede forberedelse", skriver dommerne.

Dommen stiller krav til drøftelse af opgaveoversigt
Formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan er meget forundret over dommen. Men hun hæfter sig også ved noget andet i dommen: nemlig at lærerne har ret til en drøftelse af balancen mellem tid og opgaver.

- Dommerne fastslår jo, at der skal være en drøftelse af, om tiden hænger sammen – altså om der er den tilstrækkelige tid til at løse de opgaver, der er i tilknytning til undervisningen. Og det er vigtigt at hæfte sig ved, siger hun.

For det er netop problemet på mange skoler i dag, mener hun.

- På mange skoler er virkeligheden den, at der slet ingen drøftelse er – og dommen slår faktisk fast, at arbejdsgiverne på en hel del skoler skal til at gå meget mere forpligtende ind i drøftelserne af opgaverne i opgaveoversigten, siger hun.

- Når den dialog finder sted, bliver det klart for både leder og lærer, hvad der er tid til, og hvad der ikke vil være muligt. På den måde beslutter ledelsen på et oplyst grundlag, om læreren skal have den nødvendige tid til at forberede en undervisning af ordentlig kvalitet. Og her må ledelsen stå på mål for sine prioriteringer overfor læreren, slår Hanne Pontoppidan fast.