Vi trækker os senere tilbage fra arbejdsmarkedet, og udviklingen er gået meget stærkt. Over syv år er længden af år, hvor vi arbejder videre, steget med 3,2: Mens den gennemsnitlige alder for første pensionsudbetaling for ansatte med tjenestemandslignende vilkår i CO10 var 61,7 i 2010, er den i år steget til hele 64,6 år. Det vil sige, at mange har ændret markant adfærd på meget kort tid, hvilket er helt i tråd med skiftede regeringers ønsker. Og så alligevel ikke helt:
- Vores tal viser, at pensionsalderen notorisk ligger under folkepensionsalderen. Folk kan gå på folkepension, når de bliver 65 år, men de går altså, når de er mellem 63-64 år. Mest udtalt er det for kvindeligt ansatte med tjenestemandslignende vilkår i Syddanmark: De er i gennemsnit 62 år, når de går på pension. Det vil sige, at de finansierer tre år selv – også selv om de bliver straffet for det økonomisk, siger forbrugerøkonom Carsten Holdum fra PFA og tilføjer, at på ”en eller anden måde finder folk deres egne private løsninger for at få råd til at gå tidligere på pension”.
Citronen er presset til det yderste
I det nye regeringsgrundlag ønsker politikerne at give pensionsalderen endnu et nøk opad. Og på mange måder har Christiansborg ”fået has på befolkningen”, som Carsten Holdum siger med henvisning til den stigende pensionsalder. Men generelt makker danskerne ikke helt ret. Det viser en undersøgelse, som Nordea Liv & Pension har foretaget for Jyllands-Posten for befolkningen generelt, og det understøttes af en opgørelse, som PFA har lavet særskilt for Uddannelsesforbundet for ansatte med tjenestemandslignende ansættelse i CO10, hvor cirka halvdelen af ordningerne kommer fra Uddannelsesforbundets medlemmer. De går senere, men de går, når de kan komme afsted med det. Dog med regionale forskelle. For mens de ansatte på disse vilkår i region Midtjylland i dag går på pension, når de er 63,1 år, er tallet i Hovedstadsregionen 64,6. Det kan især skyldes, at det er dyrere at leve i hovedstaden, men også, at der for eksempel er flere jobs og dermed en mere fleksibel adgang til at skifte arbejde her, forklarer Carsten Holdum.
Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har i forvejen svært ved at forstå, at regeringen vil rykke efterløns- og pensionsalderen endnu længere op, når tallene viser, at folk vil noget andet. Eller er nødt til at ville noget andet. For mange af Uddannelsesforbundets medlemmer føler allerede, at ”citronen er presset til det yderste”, som hun siger og henviser til den markante stigning i sygefraværet hos EUD- og VUC-lærerne. Så hvis regeringen vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, skal det være på nogle vilkår, som medlemmerne kan holde til:
- Og så længe arbejdsgiverne er tilbageholdende med at indgå senioraftaler og ikke anerkender det som rettighed at gå ned i tid, er det helt forrykt at forestille sig, at de ældre medarbejdere blandt vores medlemmer skal kunne blive endnu længere tid på arbejdsmarkedet, siger hun