Spar op – med måde – i god tid

Det kan betale sig at forberede sin exit fra arbejdsmarkedet økonomisk, før du når ”seniorsegmentet”. Børnene er måske flyttet hjemmefra, der er lidt luft i økonomien, så måske skal du begynde at overveje, om det er nu, du skal have styr på din økonomi i det tredje liv? Begynd også småt at overveje, om du regner med at blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen, og hvis svaret er nej, hvad du så skal spare op eller reducere dine udgifter med for at opretholde en nogenlunde god økonomi.

Sådan lyder et af de første råd, som Annelise Rosenberg, pensionsrådgiver hos Lærernes Pension, LP, giver her: Ved at gå tidligt i gang og orientere dig, får du bedst muligt overblik over dit tredje liv, lyder hendes pointe.

Vi har bedt hende give et par få, mere generelle råd, da hun deltager i kurser i forberedelsen til det tredje liv for blandt andet også Uddannelsesforbundets medlemmer – uanset hvor de har deres pensionsordning. Og dét, der altid står meget højt på deres bekymringsliste, er helbredet, muligheden for at gå ned i tid, økonomien i det og økonomien i det hele taget: Hvordan får vi råd til et godt tredje liv?

Annelise Rosenberg anbefaler derfor, at du i midt 50’erne – og senest omkring de 60 år – begynder at sætte dig ind i reglerne. Læs eller brug din a-kasses eller pensionskasses hjemmeside og gå til et efterlønsmøde, seniormøde eller 3.liv-møde. Der er masser af muligheder for at orientere sig. Også på et mere individuelt plan, siger hun.

For eksempel kan du gå ind på lppension.dk eller pfa.dk, hvis din normale pensionsordning ligger her. Hos LP har man det, der hedder pensionstal, hvor alle, der ikke er fyldt 60 år endnu, på et barometer kan se, hvor mange procenter, de har sparet op i forhold til den nuværende løn. Hos LP anbefaler man, at prognosen helst skal vise, at du i alt når til cirka 70 procent af din løn – inklusive folkepension og ATP – når du forventer at gå på pension, hvis du vil opretholde nogenlunde samme levestandard som hidtil. Hos PFA anbefaler man 80 procent. 

Straf eller ej?
Der er stadig tid til at ”gøre noget” økonomisk i denne alder, for det kan altid betale sig at spare op, hvis der er mere end fem år til din folkepension, understreger Annelise Rosenberg. Så finder du ud af, at du skal spare mere op, er der forskellige måder at gøre det på. Du skal være opmærksom på, om du bliver ”straffet” for at spare op ved en modregning i folkepensionen, men vælger du dét, der hedder en Aldersopsparing og hos LP en Alderssum, er du sikret mod dette. Det er en opsparing, der bliver udbetalt som et engangsbeløb, når du går på pension. Ingen ved endnu, hvad regeringens 2025-plan kommer til at ende med, for man arbejder på et andet produkt end Aldersopsparingen, men forhåbentlig munder det først og fremmest ud i fornuftige og gennemskuelige regler for modregning, lyder det fra Annelise Rosenberg.  

Har du ikke mulighed for at spare nok op, kan du også prøve at dreje på et andet hjul ved for eksempel at sørge for at gøre dig så gældfri som muligt. Måske er der lån, der kan omlægges i stedet for at sætte penge ind på pensionsopsparing? Måske kan eller skal huset sælges. I det hele taget kan det virkelig betale sig at lave et budget her: Hvad bruger jeg mine penge på? Er der nogle udgifter, jeg ikke behøver have mere? Er der noget, der går fra, når jeg går på pension, noget, der kommer til? Gå også ind på pensionsinfo.dk og se, hvad du har at gøre godt med. Her er pensionsordningerne livet igennem samlet.

Du kan sætte pensionen på pause
Ét er dog, når man nærmer sig de 60 år og stille og roligt kan se en eventuel ende på arbejdsmarkedsepoken i ens liv. Noget andet er, hvis man er i 50’erne, midt i endnu en omstilling, kursister, elever og ledelse er umulige, og der er pres fra alle sider:

- Det er det samme billede på medlemsmøder hver gang, og det fylder meget hos dem, der er i denne alder: De er ofte trætte og pressede alle steder fra, og føler, det er helt uoverskueligt at skulle fortsætte, til de når en pensionsalder – der ser ud til at blive ved at stige, siger Annelise Rosenberg.

Men der er nogle gode løsninger, også for dem, så de ikke behøver gå tiden ud på fuldtid, understreger hun. Og hun oplever ofte en stor lettelse hos medlemmerne, når hun beroliger med, at man rent faktisk kan stoppe fem år før sin folkepensionsalder og leve helt eller delvist af sin egen opsparing – eventuelt i perioder.  

De pensionskasser, som er i Lærernes Centralorganisations regi, blandt andet Lærernes Pension og PFA, har dels en ordning om delpension. Her kan man lave en aftale med sin arbejdsgiver om for eksempel en ugentlig fridag eller flere og begynde at ”spise lidt” af sin pension og så stille og roligt trappe ned på arbejdsmarkedet. Dels er der en fortrydelsesknap – eller pauseknap – hvor man kan sætte sin pension på pause, hvis man får nyt mod på arbejdslivet igen. I dag er der ikke mange, der benytter sig af ordningerne, men når den generation, der har meldt sig ud af efterlønsordningen, kommer i den rette alder, bliver ordningerne måske rigtig attraktive, forudser Annelise Rosenberg.

Store dele af medlemmerne i Uddannelsesforbundet har FTF-A som a-kasse. Her oplever konsulent Tina Aistrup, at medlemmerne af Uddannelsesforbundet, som hun møder, føler sig rimeligt godt dækket ind med de ordninger, de har.

Udfordringen er, at hvis man ikke kan få lov at gå på deltidsefterløn, fordi arbejdsgiveren ikke vil gå med til, at man går ned i arbejdstid,

- Så man kan have nok så mange ordninger, men det kræver jo også, at det kan lade sig gøre, siger Tina Aistup.

Hun oplever også et stort pres på dem, der bliver tilbage på arbejdspladsen, når der spares medarbejdere væk, som det sker i dag. Måske betyder det, at medlemmerne ønsker at gå på efterløn, så snart det er muligt:

- Jeg ved heller ikke, hvad det gør ved folk, at efterlønsalderen er steget. Måske kan det friste mange til at gå hurtigere, end de ellers ville have gjort. De vil måske i højere grad føle sig klar til efterlønnen, når alderskravet er steget, og derfor hopper de på ordningen, så snart de kan”, siger Tina Aistrup fra FTF-A.

Flere muligheder skaber ro
Det betyder selvfølgelig noget økonomisk, om du begynder at bruge af din pension før tid. Dels er der et mindre antal år at spare op i, dels bliver den gennemsnitlige udbetalingsperiode længere. Men det kan give en stor mental lettelse for mange at vide, at mulighederne er der:

- Det er i hvert fald sådan, at jo tættere folk kommer på at kunne gå, des mere tilfredse bliver de som regel på arbejdet. Jeg tror, der sker noget psykologisk, hvis der kun er kort tid, til man kan gå. Når man ikke skal være der, men er på arbejdspladsen, fordi man vil det, kan man måske også i højere grad begynde at stille krav til sin arbejdsgiver, siger Annelise Rosenberg fra LP.