Ros er vejen til god kvalitet

Generelt har ungdomsuddannelsesinstitutionerne engagerede og loyale medarbejdere, der oplever høj grad af mening i arbejdet. Men det er også et gennemgående træk, at lærerne ikke føler sig anerkendt for deres arbejdsindsats – hverken fra ledelsens eller kollegernes side. Det viser den første store kortlægning af professionel kapital på især gymnasierne:

- Anerkendelse fra kollegerne er overalt lavere end landsgennemsnittet for lønmodtagere – ofte endda meget lavere, siger professor Tage Søndergaard Kristensen, der er arbejdsmarkedsekspert med speciale i arbejdsmiljø, samt manden, som har udarbejdet konceptet professionel kapital målrettet uddannelsesområdet herhjemme for Gymnasieskolernes Lærerforening, men fra i år også Uddannelsesforbundet. Han kan derfor nu udtale sig på baggrund af kortlægningen på mere end 100 skoler, der viser, at de fleste skoler ligger på en score på 55-65 point, når det gælder anerkendelse fra kollegerne, mens gennemsnittet for andre arbejdspladser er på cirka 75 point.

“Vi skal have italesat det med at anerkende hinandens indsats noget bedre, for der er altså nogle områder hos os, hvor det ikke sker.ˮ

Ruth Friis Linderod, fællestillidsrepræsentant

Professionel kapital er en metode til at kortlægge arbejdsmiljøet, der både undersøger den sociale, humane og beslutningsmæssige kapital på en arbejdsplads. Den vigtigste er den sociale kapital, der fokuserer på kerneopgaven og den daglige drift, og måles i graden af tillid, samarbejdsevne og følelsen af retfærdighed i forhold til kerneopgaven. Afdækningen af professionel kapital er et både bredere og dybere koncept end for eksempel en psykisk APV og kan bruges til at sammenligne – eller benchmarke – sig med andre typer af arbejdspladser, andre lignende skoler eller egen udvikling fra år til år. Målet er at hæve kvaliteten af kerneydelsen, og midlet er i høj grad samarbejdet om det. Men gennemgående viser kortlægningerne altså, at det ligger også tungt med det kollegiale klap på skulderen, og det tyder på, at der stadig er lang vej til de professionelle læringsfællesskaber, der i sidste ende er målet, og som bygger på ”samarbejde, fælles visioner, refleksiv praksis og gensidig feedback”, siger Tage Søndergaard Kristensen: 

- Undersøgelsen kan ikke afgøre hvorfor. Nogle lærere mener, at det skyldes, at de ikke ved så meget om hinandens arbejde i praksis. Andre vil ikke være ’dommer’ eller bedrevidende i forhold til en kollega. Dermed bliver det en kollektiv beskyttelse, for ved ikke at snakke om undervisningens kvalitet undgår man at snakke om dårlig kvalitet, siger han og tilføjer, at det kun er i dialog på den enkelte skole, det kan afklares, hvad årsagen kan være lige dér.

Vi er hinandens arbejdsmiljø

Ruth Friis Linderod, fællestillidsrepræsentant på EUC Nordvestsjælland, der som en af de første erhvervsskoler tog imod det gratis tilbud fra Uddannelsesforbundet om afdækningen af professionel kapital i foråret, fortæller, at man i hendes lokalforening var meget overrasket over at se den markante mangel på ros og anerkendelse fra kollegerne:

- Det, vi især tog med os hjem fra opfølgningsseminaret, var, hvor vigtige relationerne på arbejdspladsen er. At vi er hinandens arbejdsmiljø, som Tage Søndergaard Kristensen sagde. Vi skal have italesat det med at anerkende hinandens indsats noget bedre, for der er altså nogle områder hos os, hvor det ikke sker. Vi er ikke gode nok til at rose hinanden, siger hun og forklarer, at hun ikke tror, det skyldes ”ond vilje”:

- En forklaring kan være, at der simpelthen ikke er tid til at interessere sig for andet end ens eget arbejde. En anden, at der ikke er en kultur med at rose hinanden. Men det kan der ændres på, siger hun og tilføjer, at hun tror, det kan generere arbejdsglæde og stolthed i løsningen af opgaven.  

“Konceptet går tættere på i forhold til, hvordan kollegerne for eksempel opfatter teamsamarbejdet og anerkendelse fra hinanden.ˮ

Steffen Lund, direktør

Den nyansatte direktør på EUC Nordvestsjælland Steffen Lund har før arbejdet med professionel kapital, og han har kun godt at sige om det. På den gymnasieskole i Grønland, hvor han var, lykkedes det at ændre på ’fortællingen’ i løbet af et år, så medarbejderne følte sig stolte og anerkendte af det omgivende samfund.

- Konceptet lukker op for nogle ting, som man typisk ikke taler om i en almindelig APV. Det går tættere på i forhold til, hvordan kollegerne for eksempel opfatter teamsamarbejdet og anerkendelse fra hinanden, og det giver nogle meget, meget interessante vinkler: Man fokuserer ikke kun på ledelse og medarbejderforhold, men også på samarbejdet, siger han.

Han er både i Grønland og på EUC Nordvestsjælland blevet positivt overrasket over, at der er en meget tydelig markering af, at det er kerneydelsen, der er det afgørende for medarbejdernes arbejdsglæde – at den ”styrer” medarbejdernes stolthed, som han siger, men tilføjer, at resultaterne efter hans mening også viser, at man ikke har fået gjort op med ’den privatpraktiserende lærer’.

- Så dét, vi får sat i spil med den professionelle kapital, er, at den privatpraktiserende lærer i virkeligheden også går glip af muligheden for at blive anerkendt for sin arbejdsindsats. Hvis man er alene i sit klasseværelse, er det jo svært for kollegerne at sige, at ’det har du gjort godt’. Når vi på anerkendelsesdelen ligger markant dårligere som sektor på landsplan, skyldes det blandt andet denne struktur, og professionel kapital kan være med til at lukke op for mere opmærksomhed om dette, siger han og tilføjer, at professionel kapital dermed kan være med til at trække den gode udvikling i gang.

Foreløbig skal arbejdet med professionel kapital, viderebehandlingen og prioriteringen af ressourcerne til det behandles i SU på EUC Nordvestsjælland her i december og efterfølgende i arbejdsmiljøorganisationen. Ruth Friis Linderod og Steffen Lund skal på en slags roadshows rundt til de enkelte afdelinger og fortælle om nogle af hovedkonklusionerne fra undersøgelsen. Begge parter bakker op om, at man fortsætter arbejdet med det – også selv om skolen nu selv skal betale for det videre forløb.