Medlemmer klæder ekspertgruppe på

For knap et år siden nedsatte regeringen en ekspertgruppe, som skal komme med konkrete forslag til, hvordan man styrker tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser.

Men hvem ved det bedre end dem, der rent faktisk har med de unge at gøre hver eneste dag?

- Sådan tænkte Uddannelsesforbundet, og derfor inviterede vi allerede i foråret vores medlemmer til at komme med input, der kunne kvalificere ekspertgruppens arbejde, fortæller Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

“Lærerne og vejlederne er hverdagens eksperter. Og derfor skal ekspertgruppen selvfølgelig have medlemmernes input, så de er klædt ordentligt på, når de skal komme med deres forslag.ˮ

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

På flere udviklingsseminarer i henholdsvis foråret og efteråret diskuterede medlemmerne de forberedende tilbud. Emnerne var, hvad udfordringerne i de eksisterende tilbud er, hvordan man bedre møder målgruppens behov – samt hvad der karakteriserer kvalitet i de forberedende forløb, og om og hvordan man kan måle den.

Hverdagens eksperter

Der kom to konkrete udspil ud af medlemmernes input.

Dels blev deres forslag samlet i et politikpapir, som rummer Uddannelsesforbundets anbefalinger til, hvordan man kan styrke de forberedende forløb. Det forslag blev denne sommer sendt til ekspertgruppen.

Efterårets input fra medlemmerne er blevet til et konkret udspil om, hvordan man kan opstille kvalitetsmål for de forberedende forløb. Det forslag har Uddannelsesforbundet netop sendt til ekspertgruppen.

- Lærerne og vejledernes er jo hverdagens eksperter. Det er dem, der kender eleverne. Dem, der ved, hvad der virker i hverdagen. Derfor er det også dem, der oplever og kan pege på de barrierer, som spænder ben for, at de unge får den indsats, de har brug for. Og derfor skal ekspertgruppen selvfølgelig have medlemmernes input, så de er klædt ordentligt på, når de skal komme med deres forslag. Så håber vi bare, de slår lyttebøfferne ud, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Ekspertgruppen forventes at komme med deres anbefalinger til regeringen i løbet af januar 2017.

Mål skal give mening i hverdagen

I ekspertgruppens arbejdsbeskrivelse står, at de skal komme med anbefalinger til, ”hvordan der kan skabes klare rammer for opfølgning på effekt og kvalitet af/i de enkelte tilbud” (Kommissorium for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, red.).

En stor del af medlemmernes arbejde med at kvalificere ekspertgruppens forslag bestod derfor i at komme med bud på, hvad der er kvalitet i de forberedende forløb, og hvordan man kan måle den.

- Der eksisterer samfundsmæssigt og politisk en udbredt tro på, at man kan styrke kvaliteten på uddannelsesområdet ved at opstille kvalitetsmål i form af effektmål. Men vores medlemmer ved, at hvis der skal indføres effektmål for de her forløb, så er det helt afgørende, at målene understøtter god praksis og er meningsfulde for dem, der leverer indsatsen i hverdagen, lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Derfor er hun også glad for, at medlemmerne kan give ekspertgruppen gode alternativer til at måle på to-taller og andre ”djøf-mål”, som hun kalder det.

- Man kan ikke måle en fisk på, om den kan kravle op i et træ! Og det giver heller ikke mening at kræve to-taller af nogle, som slet ikke er dér endnu. Vores medlemmer har gjort et flot stykke med at give input til at opstille en række meningsfulde kvalitetsparametre. Det er meget tilfredsstillende at give det videre til ekspertgruppen, så de også ved fra dem, som faktisk har med de unge at gøre i hverdagen, hvad der giver mening, hvis det skal lykkes at rykke de unge.

Mål skal tage udgangspunkt i eleverne

Det, som har været helt afgørende for medlemmerne og Uddannelsesforbundet i arbejdet med kvalitetsmålene i de forberedende forløb, har været, at målene tog udgangspunkt i elevens mål – men at de både kan bruges på elev-, institutions- og nationalt niveau.

“Man kan ikke måle en fisk på, om den kan kravle op i et træ. Det giver ikke mening, at kræve to-taller af nogle, som slet ikke er dér endnu.ˮ

Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan

- Hvordan måler vi bedst kvalitet, når vi taler om de forløb og den her målgruppe? Det er det, vores medlemmer har spurgt sig selv om. Elevernes forudsætninger og behov er meget forskellige, og der er stor forskel på, hvilken indsats, der er relevant for den enkelte, og på hvor langt eleverne kan nå i løbet af et givent forløb, uddyber Hanne Pontoppidan.

- Skal der være kvalitet i indsatserne, er det vigtigt, at der arbejdes fokuseret med de mål, som adresserer den enkelte elevs behov og forudsætning.  Kvaliteten i det enkelte tilbud handler om, hvorvidt forløbet bidrager til at eleven reelt flytter sig i forhold til målene i hans eller hendes individuelle uddannelsesplan.  Det betyder også, at der er brug for åbne progressionsmål, for det er uhensigtsmæssigt at opstille fælles slutmål for så forskellige elevgrupper.

Fleksibilitet er afgørende

Men hvilke konkrete mål er så relevante ifølge medlemmerne? Jo, skal der skal være kvalitet i de forberedende forløb, skal eleverne samlet set i løbet af deres forløb flytte sig i forhold til følgende syv områder:

1. Afklaring
2. Livsmestring
3. Faglig progression
4. Social progression
5. Uddannelsesparathed
6. Motivation
7. Trivsel

Områderne kan altså ses som kvalitetsparametre. Og på baggrund af de syv kvalitetsparametre, som medlemmerne på den måde har været med til at opstille, har Uddannelsesforbundet udledt fire kvalitetsindikatorer, som udover at være anvendelige på elevniveau også kan bruges på institutions- og nationalt niveau. Indikatorer, som man kan måle på, hvis der skal opstilles nationale effektmål.

De fire kvalitetsindikatorer er: Fremmøde, positiv udslusning, faglig, social og personlig progression samt trivsel.

Uddannelsesforbundet har på baggrund af medlemmernes input udledt syv kvalitetsparametre og fire kvalitetsindikatorer. Figuren her viser sammenhængen mellem dem.

Hanne Pontoppidan uddyber:

- Elevmålene skal naturligvis være individuelle, ligesom der skal være tale om procesmål. På den måde respekteres elevernes forskellige behov og målene justeres i forhold til elevernes udvikling. Også på institutionsniveau er det vigtigt, at målene er fleksible, så undervisningen kan tilrettelægges ud fra skolens kerneopgave og det enkelte holds målgruppe. Og endelig er det på nationalt niveau vigtigt, at kunne vurdere, om uddannelsernes løfteevne er i orden, og der rammes rigtig i forhold til målgruppen.

Formanden er meget glad for resultatet af medlemmernes input.