Fredag eftermiddag trykkede arbejdsmarkedets parter og regeringen hånd. En trepartsaftale om praktikpladser er landet.
Hvordan sikrer man tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele landet? Og sørger for flere praktikpladser?
Det har fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen diskuteret ivrigt de sidste par uger i den seneste runde af trepartsforhandlingerne. Fredag eftermiddag blev der så indgået en aftale.
Et af de markante resultater er en aftale om, at man i en periode fra 2017 til 2019 som et forsøg vil åbne for, at ufaglærte kan videre- og efteruddanne sig til job i fag, hvor der er mangel på arbejdskraft, til fuld dagpengesats. Hidtil har de kun fået 80 procent af dagpengesatsen.
Resultatet glæder Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, gevaldigt.
- Det er en klar forbedring, at flere ledige får tidligere og bedre adgang til uddannelse, og at kortuddannede ledige fremover skal kunne uddanne sig til faglært niveau på fuld dagpengesats. Jeg håber og tror, at det vil betyde, at flere voksne får råd til og mulighed for at tage springet og få en faglært uddannelse.
Det skal senere defineres, hvordan man vil udpege hvilke såkaldte mangelfag, der skal omfattes af ordningen.
En af de store knaster i forhandlingerne har været, hvordan man sikrede praktikpladser nok, og om arbejdsgiverne skulle forpligte sig til at oprette flere praktikpladser.
En praktikpladsgaranti er det ikke blevet til i den netop indgåede aftale, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere har udtalt, at det var en ambition.
Til gengæld er parterne blevet enige om at dreje på andre håndtag for at skabe flere praktikpladser. Målet er at skabe ekstra praktikpladser hvert år stigende mod mindst 8.000 - 10.000 flere praktikpladser årligt end i dag.. Derfor har man aftalt en model, hvor arbejdsgivere med mange praktikpladser skal betale mindre i bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Modsat skal arbejdsgivere med færre praktikpladser betale mere i bidrag.
Samtidig vil man identificere de brancher, hvor der mangler faglært arbejdskraft og oprette såkaldte fordelsuddannelser, hvor eleverne i højere grad end ellers vil få støtte til at finde en praktikplads. Derudover vil der også være bonus til dem, som tager praktikanter ind.
Hanne Pontoppidan havde som statsminister Lars Løkke Rasmussen gerne set, at der havde været tale om en decideret praktikpladsgaranti, men siger om resultatet:
- Det har selvsagt været svært at finde fælles fodslag, når der har været så mange forskellige interesser i spil. Men nu er aftalen indgået, og vi har en tro på, at det kan lade sig gøre. Nu er det op til arbejdsgiverne at vise, at de kan løfte den her opgave og rent faktisk levere 8.-10.000 ekstra praktikpladser.
Ved trepartsforhandlingerne blev man også enige om at indføre taktsøgninger på AMU-området, som indfases i 2017 og 2018. AMU har gennem de seneste år været hårdt ramt af nedgang i aktiviteten, så den økonomiske hjælp falder på et tørt sted.
- Selvom det ligger lidt ude i fremtiden, er jeg er glad for, at vi nu får tilsagn om de helt nødvendige takstforhøjelser, som vi har råbt på i årevis, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Man blev yderligere enige om en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisning i AMU-regi samt at nedsætte en ekspertgruppe, som skal analysere voksen- og efteruddannelsesomådet (VEU) – herunder blandt andet AMU. Ekspertgruppen skal komme med en række anbefalinger til maj næste år, som skal bruges i de videre trepartsforhandlinger, når de bliver genoptaget til foråret.
Erhvervsskolerne får i 2017 150 mio. kr., som de også fik det i 2016, som kompensation for de første 2%'s omprioritetingsbidrag, Det er dog uvist, om regeringen også fremover vil friholde erhvervsskolerne.
LÆS MERE om trepartsaftalen