Hvad går metoden ud på? Målet for hele elevgruppen er det samme, men vejen kan være forskellig. Derfor får eleverne tilbud om tre typer af opgaver, som de kan vælge sig ind på, der hver især stiller forskellige krav til elevernes selvstændighed, deres afhængighed af lærerens instruktion, styring og feedback.

Hvad er formålet? At hver enkelt elev på et hold får den støtte og den udfordring, som vedkommende har brug for til at løfte sig mest muligt fagligt. 

Hvor kan metoden i særlig grad bruges? Rød-, gul- og grøn-metoden er meget velegnet til hold eller klasser med meget stor spredning i elevernes faglige forudsætninger, og hvor eleverne skal lære centrale faglige metoder eller anvende central faglig viden i en større opgave.

Hvordan adskiller metoden sig fra andre metoder? De traditionelle metoder til undervisningsdifferentiering differentierer på læringsmål og -indhold. Rød-, gul- og grøn-metoden differentierer på graden af støtte og hjælp til eleverne, men ikke på selve målet.  

Hvad er lærerens rolle? Læreren indgår i forskellige roller i forhold til de tre grupper:

For den røde gruppe er læreren en form for konsulent eller facilitator. Læreren vejleder mest og spørger måske ind til arbejdsprocessen undervejs. Her behøver eleverne ikke være tæt på læreren.

For den gule gruppe kan lærerens rolle sammenlignes med en værkførers: Han eller hun overvåger elevernes arbejde på lidt afstand og griber ind, hvis noget går galt. Eleverne sidder ofte tæt på klasseværelset.

Ved de grønne opgaver er læreren i højere grad mesteren. Han eller hun giver tydelige instruktioner, hyppig feedback og tjek af elevernes opgaver. Eleverne placeres i klasseværelset. 

“Jeg anbefaler altid, at eleverne ser de andre opgaver og kan se, at opgaveformuleringen er den samme for de tre typer opgaver. Det er også vigtigt, at eleverne får lov at prøve en anden type end den, læreren måske umiddelbart tror de kan løse. At de bliver udfordret på deres valg.ˮ

Hvad er de vigtigste begreber i metoden? Grundstammen i rød-, gul- og grøn-metoden er ’den gode opgave’, som læreren eller teamet udvikler. Det vil sige en opgave, der giver eleverne mulighed for at tilegne sig og anvende faglig viden og færdigheder i en opgave eller øvelser. Men mens den røde opgave for elever med gode forudsætninger ofte blot består af en opgaveformulering, indeholder den gule opgave også en disposition. Den grønne har ved siden af en beskrivelse af, hvad eleverne skridt for skridt skal gøre for at løse opgaven.

Hvordan foregår det i praksis? Eleverne inddeles i en rød, gul eller grøn gruppe efter deres faglige forudsætninger – eventuelt efter en form for screening. Det vil sige, at læreren danner relativt homogene grupper, der er tilpasset efter blandt andet elevernes erfaringer med at tilegne sig et fagligt emne, deres evne til at arbejde selvstændigt eller i grupper. Elevgrupperne placeres fysisk efter deres behov for hjælp fra læreren. Det vil sige, at den grønne gruppe sidder tættest på læreren.

Der er udviklet et screeningsmateriale, som kan hjælpe eleverne og læreren med at afgøre, hvilken type af opgave den enkelte skal arbejde med – og altså i hvilken gruppe vedkommende skal placeres. Screeningsmaterialet viser kun, hvad eleven aktuelt kan – det grundlæggende princip i Rød-, gul- og grøn-metoden er, at de udvikler de sig hen ad vejen og får mod på og motivation til at tage mere krævende opgaver og for eksempel går fra grønne til gule opgaver.