Differentieret undervisning rykkede alle elevers niveau

Måske er det selve ordet undervisningsdifferentiering, der har sit væsen imod sig. For i praksis kan eleverne få et højere fagligt niveau og samtidig selvtillid til at kaste sig over nye og sværere opgaver – altså en ren win-win-situation. Hvis ellers nogle bestemte forudsætninger er på plads. Det viser et projekt, som fag- og grundfagslærere på Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser på UC Holstebro har deltaget i. De har samarbejdet om undervisningen for de 31 GF1-elever og arbejdede efter principperne i ”Rød, gul, grøn. En metode til Undervisningsdifferentiering”. Metoden er udviklet af lektor Karin Løvenskjold Svejgaard fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik, og den er også blevet brugt på blandt andet AVU, HF og andre ungdomsuddannelser.  

Dansklærer Elisa Højen Dohn og intern projektleder Rita Grøn har arbejdet sammen om at udforme opgaver efter metoden i forløbene ”Mad gør glad” og ”Madteatret” til det samme hold i tre forskellige niveauer. Eleverne vurderede fra starten sig selv og valgte herefter opgaver på det niveau, de mente, de var på.

- Eleverne var meget afklarede med, hvor de var placeret. Det stemte også godt overens med mit eget indtryk af dem, siger Elisa Højer Dohn.

Det kræver tid
Til eksamen valgte eleverne igen niveauet for opgaver, og alle valgte denne gang opgaver på et højere niveau end før. Fem elever gik endda direkte fra niveau G til C til eksamen.

- De havde rykket sig gevaldigt, siger Rita Grøn, der mener, at dét, man kan udlede af tallet, er, at hvis eleverne bliver hjulpet tilstrækkeligt i begyndelsen, får de så meget selvtillid, at de efterhånden godt kan og tør selv gå videre til de mere selvhjulpne opgaver.

- De finder ud af, at de ikke har så meget brug for hjælp, og det kan du støtte dem i med opgaverne.

Hun understreger, at der dog er nogle forudsætninger, der skal være på plads, hvis det skal lykkes at lave et godt forløb. Først og fremmest tid til at planlægge ordentligt.

- Det tog altså Elisa noget tid. Og når du skal lave opgaverne første gang, er det jo nærmest uoverstigeligt, hvis du samtidig har fuld undervisning. Men man kan sige, at har du lavet opgaverne én gang, bliver det nemmere næste gang, siger Rita Grøn.

Forstå kollegers job
Et succesfuldt forløb kræver også, at man er en dygtig grundfagslærer, der kan sit stof så godt, at man har overskud til at tage sig af eleverne, understreger hun. Man skal derfor regne med, at man skal bruge tid på at blive integreret blandt faglærerne og den hverdag, de har, og forstå, hvad fagene indebærer.

- Vores elever kommer jo egentlig ikke for at lære dansk. De kommer for at blive kok eller slagter, så hvis du bare separat underviser dem i grundfagene, er det ikke særligt prioriteret hos dem eller faglærerne. Her har Elisa haft en kæmpe fordel, fordi hun har kendskab til området fra før. Hun har kunnet sige til faglærerne, at ”Her er det vigtigt, at I bakker op og får fortalt eleven, at ”Det er nogle rigtig gode kager, du har bagt, og det bliver super fint, hvis du også lærer, hvordan man kan lave rigtig gode reklamer til kagerne”. Anerkendelsen af og respekten for hinandens arbejde som grundfags- og faglærere er meget vigtig.

Det er ledelsens opbakning også. Men da det efter reformen af erhvervsuddannelserne står i bekendtgørelsen til EUD, at der skal undervisningsdifferentieres, er man simpelthen nødt til at prøve sig frem:

- Det er jo ikke en kanin, der har været trukket op af hatten: Det er nærmere en udfordring, alle har siddet med: Hvordan skal vi dog gøre det? Undervisningsdifferentiering har altid været sådan et stedbarn, og mange har holdningen, at kan vi ikke bare lave to hold? Men den går ikke længere. Så derfor har der været opbakning til, at vi skulle gøre os nogle erfaringer med det her.