Skal flygtninge kunne klare sig på en arbejdsplads, bør de har et rimeligt kendskab til dansk. Sådan lyder det fra de virksomheder, der deltog i Uddannelsesforbundets høring om, hvordan trepartaftalerne om integration omsættes til praksis.
-Detailhandlen sætter store krav til danskkundskaberne. Derfor skal flygtninge, som vi ansætter i Dansk Supermarked, have et godt dansk. Samtidig er det vigtigt, at flygtninge også kender til vores branche og arbejdspladskulturen, hvis vi for alvor skal kunne bruge dem – og det skal også være en del af danskundervisningen. Der, hvor Dansk Supermarked er lige nu, har vi ingen planer om at oprette eget sprogcenter. Det har vi ikke kompetencerne til.
Sådan sagde HR Partner, Annette Vittrup, fra Dansk Supermarked på Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg. Her diskuterede omkring 100 repræsentanter fra kommuner og virksomheder samt ledere og lærere fra sprogcentre, hvordan de sammen kan bidrage til at leve op til trepartsaftalen fra marts, der sigter efter at skaffe job til flygtninge.
LÆS MERE: Uddannelsesforbundets integrationsudspil
For omkring et år siden fik Bilka i Kolding flygtninge, der kun havde været i kommunen i fire uger, til et praktik- og danskforløb. Tre timers danskundervisning og tre timers praktik dagligt. I dag er der aftaler med omkring 35 kommuner, hvor en kommunal sproglærer underviser på virksomheden.
Herlev og Gentofte Hospitaler har endnu ingen nyankomne flygtninge ansat, men har i en årrække ansat indvandrere med få danskkundskaber og stillet undervisning til rådighed i dansk samt ordblindeundervisning. Det samme ville gøre sig gældende, hvis hospitalerne skal ansætte nye flygtninge.
- Et rimeligt dansk er nødvendigt for en servicemedarbejder hos os – blandt andet fordi vi arbejder i teams. Vi ønsker, at vores medarbejdere bliver i stand til at tage uddannelse inden for deres område – for eksempel som servicetekniker – fordi også servicemedarbejderne skal kunne bidrage til virksomhedens vision om, at vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse, sagde Camilla Bitz, der er rengøring- og servicechef for hospitalerne.
Også IKEA peger på, at dansk sprog er vigtigt. Her er i samarbejde med Gentofte Kommune skabt et forløb, hvor flygtninge arbejder 23 timer og 14 timers modtager danskundervisning om ugen – og de udvalgte praktikanter skulle have basisdansk på plads.
- Det var vigtigt for os, at praktikanterne kan forstå, hvad der foregår i et varehus, hvis der for eksempel opstår en uforudset situation. Derfor tager vi ikke nyankomne flygtninge, siger Judith Passer.
- Vores mål er at ansætte flygtningene som praktikanter, men det kan tage tid – måske i nogle tilfælde op til halvandet år. Og vi har også oplevet, at det skaber frustrationer blandt praktikanterne, som gerne vil have et rigtigt job. Det går vi gerne i dialog om, fordi der er visse ting, som skal være på plads, før de ansættes, forsætter hun.
Ifølge formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, giver dagens meldinger fra virksomhederne, stof til eftertanke i forhold til hvor hurtigt, at det giver mening for både flygtningene, virksomhederne og kommunerne at sende flygtninge i arbejde efter ankomst til landet.
-Vi kan ikke sætte god integration og selvforsørgelse på formel. Både virksomheder og flygtninge har forskellige behov – og det bør vi alle have in mente, når vi i fællesskab skal løfte opgaven, sagde Hanne Pontoppidan.