Læs flere artikler fra Uddannelsesbladet
Aldrig har ligheden mellem kønnene på ungdomsuddannelserne været så stor. I 2013 forventes kun 3,3 procentpoint flere unge piger end drenge ifølge Undervisningsministeriets profilmodel at gennemføre en ungdomsuddannelse. For næsten 25 år siden var forskellen 5,6 procentpoint.
Alligevel bruger politikere og medierne ofte begrebet ’taberdrenge’ til at dække over, at især drenge skulle have det vanskeligt ved at tage en uddannelse, og derfor vi bør sløjfe begrebet helt, mener Anne Mia Steno, der netop har forsvaret sin ph.d. på RUC om blandt andet køn på erhvervsuddannelserne.
- Det skaber nogle uheldige forståelser af, hvad problemet er, og nogle homogene fremskrivninger, som siger, at alle drenge skulle klare sig dårligt – og det gør de jo langt fra, siger hun.
Snakken om ’taberdrenge’ giver nemlig nogle uhensigtsmæssige forestillinger om, at det ikke er den unges sociale baggrund, men kønnet, som er afgørende for ens sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, forklarer hun.
- Vi skal have blik for køn, og hvilken betydning det har for læring og uddannelsesvalg, men vi skal også have blik for i hvilke kontekster, køn skabes – og det ikke sker i tomrum. De unge kommer ikke til skolen som blanke ark, men har alle ting med hjemmefra og er præget af deres sociale klasse og kulturelle opvækst, siger hun.
Løkkes drengeakademi skaber blindhed
Tanken om ’taberdrenge’ er altså med til at skygge for sociale uligheder, som der er uvilje mod at acceptere stadigvæk findes, mener Anne Mia Steno. Som eksempel nævner hun det Drengeakademi, som Lars Løkke Rasmussen oprettede i 2012 som en del af Løkkefonden for at hjælpe udsatte drenge. Tænker vi kun sådan, risikerer vi at glemme de udsatte piger, som også har svært ved at gennemføre en uddannelse, mener hun.
- Adskillige undersøgelser viser nemlig, at det fortsat er forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, som er det mest afgørende for de unges chancer for at gennemføre en uddannelse. Men det er så kedelig en pointe, fordi vi har den tanke, at skolen skaber lighed i Danmark. Og det gør den ikke i det omfang, man måske kunne ønske sig, siger Anne Mia Steno.
Også seniorforsker og statistiker Inge Henningsen fra Københavns Universitet, som forsker i køn og uddannelse, mener man bør droppe snakken om ’taberdrengene’.
- Det er en ideologisk konstruktion. Jeg opfatter det som en måde for veluddannede mænd fra eliten at skille sig ud fra dem i udkantsdanmark og forstæderne, siger hun.
At der findes drenge, som klarer sig dårligt i uddannelsessystemet, er ingen hemmelighed, forklarer hun, men det vigtige er jo at overveje hvorfor.
Alligevel bruger politikere og medierne ofte begrebet ’taberdrenge’ til at dække over, at især drenge skulle have det vanskeligt ved at tage en uddannelse, og derfor vi bør sløjfe begrebet helt, mener Anne Mia Steno, der netop har forsvaret sin ph.d. på RUC om blandt andet køn på erhvervsuddannelserne.
- Det skaber nogle uheldige forståelser af, hvad problemet er, og nogle homogene fremskrivninger, som siger, at alle drenge skulle klare sig dårligt – og det gør de jo langt fra, siger hun.
Snakken om ’taberdrenge’ giver nemlig nogle uhensigtsmæssige forestillinger om, at det ikke er den unges sociale baggrund, men kønnet, som er afgørende for ens sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, forklarer hun.
- Vi skal have blik for køn, og hvilken betydning det har for læring og uddannelsesvalg, men vi skal også have blik for i hvilke kontekster, køn skabes – og det ikke sker i tomrum. De unge kommer ikke til skolen som blanke ark, men har alle ting med hjemmefra og er præget af deres sociale klasse og kulturelle opvækst, siger hun.
Løkkes drengeakademi skaber blindhed
Tanken om ’taberdrenge’ er altså med til at skygge for sociale uligheder, som der er uvilje mod at acceptere stadigvæk findes, mener Anne Mia Steno. Som eksempel nævner hun det Drengeakademi, som Lars Løkke Rasmussen oprettede i 2012 som en del af Løkkefonden for at hjælpe udsatte drenge. Tænker vi kun sådan, risikerer vi at glemme de udsatte piger, som også har svært ved at gennemføre en uddannelse, mener hun.
- Adskillige undersøgelser viser nemlig, at det fortsat er forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, som er det mest afgørende for de unges chancer for at gennemføre en uddannelse. Men det er så kedelig en pointe, fordi vi har den tanke, at skolen skaber lighed i Danmark. Og det gør den ikke i det omfang, man måske kunne ønske sig, siger Anne Mia Steno.
Også seniorforsker og statistiker Inge Henningsen fra Københavns Universitet, som forsker i køn og uddannelse, mener man bør droppe snakken om ’taberdrengene’.
- Det er en ideologisk konstruktion. Jeg opfatter det som en måde for veluddannede mænd fra eliten at skille sig ud fra dem i udkantsdanmark og forstæderne, siger hun.
At der findes drenge, som klarer sig dårligt i uddannelsessystemet, er ingen hemmelighed, forklarer hun, men det vigtige er jo at overveje hvorfor.
- Og der er ingen tvivl om, at forældrenes uddannelsesniveau og elevens socioøkonomiske baggrund vejer meget tungt for både drenge og piger, siger hun.
