Landets ledige og ledighedstruede har god grund til at være skuffede over landets politikere, der netop er blevet enige om et nyt dagpengesystem. Det mener Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan, som peger på, at særligt Dansk Folkeparti under valgkampen havde stillet vælgerne noget andet i udsigt.
- Jeg vil gå så langt som at kalde det løftebrud. Det er uforståeligt, at politikerne ikke har haft modet og viljen til at kræve, der bliver tilført tilstrækkelige ekstra ressourcer til at undgå forringelserne. Det er dybt utilfredsstillende, siger hun.
Formanden peger især på de tre nye karensdage, der bliver indført fra 2017, og som er dybt problematiske.
- Grundlæggende er karensdagene jo et udtryk for en generel nedsættelse af dagpengene til den enkelte ledige. Aftalens lyspunkt er, at det er godt, at man nu kan få talt kortere beskæftigelsesperioder med i optjeningsperioden, men det er uacceptabelt, at forbedringerne jo grundlæggende bliver betalt af de ledige selv. Man fodrer simpelthen hunden med sin egen hale, siger hun.
Også den nye markant lavere sats for dimittender uden børn får knubbede ord med på vejen; et vildskud lyder det fra Hanne Pontoppidan.
- Vi skal holde fast i, at a-kasser er en forsikringsordning mod den lediges løntab, og det er ikke en social ydelse, som skal afstemmes efter den lediges udgifter, siger hun og fortsætter:
- Og så kan jeg med beklagelse konstatere, at der ikke er fundet en løsning for de ledige på supplerende dagpenge. Endelig skal man huske på, at det jo ikke er ret mange år siden, politikerne halverede dagpengeperioden og dermed kraftigt forringede forsikringsordningen generelt, så løsningen her er langt fra tilfredsstillende.