- mistænkeliggørelsen af de ledige
- karensdage
- forringelsen af dimittendsatsen
Uddannelsesforbundet kræver, at problemerne med de supplerende dagpenge løses meget hurtigt.
Udtalelse fra Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse den 2. november 2015
Den politiske aftale om et nyt dagpengesystem, som Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har indgået med støtte fra Det Radikale Venstre, er utilfredsstillende og løser ikke de lediges problemer.
Et er, hvad dagpengekommissionen foreslog (de var jo bundet af klausulen om udgiftsneutralitet), men at politikerne ikke har haft mod og vilje til at kræve, at der blev tilført tilstrækkelige ekstra ressourcer til at undgå forringelserne, er uforståeligt og dybt utilfredsstillende. Ikke mindst i lyset af, at Dansk Folkeparti under valgkampen og Socialdemokraterne efter valget havde sagt, at de ville tilføre flere penge.
Det er ikke ret mange år siden, at et borgerligt flertal halverede dagpengeperioden og dermed kraftigt forringede forsikringsordningen. Derfor lyder det hult, når de mener, at denne aftale retter op på de problemer, der er i dagpengesystemet. Aftalen hjælper da heller ikke de 60.000, der siden 2010 er faldet ud af dagpengesystemet.
De ledige og ledighedstruede må være meget skuffede over politikerne fra DF og S set i lyset af de forventninger, de havde stillet dem i udsigt. I forhold til Dansk Folkeparti er der tale om løftebrud.
Men det mest triste ved aftalen er hele det syn, der ligger bag. Politikerne tror mere på pisk end på gulerod og viderefører det grundlag, dagpengekommissionen har arbejdet på, og viderefører dermed den tankegang, der har ligget bag de senere års dagpengepolitik: at ledige ikke gider at arbejde og derfor skal tvinges med pisk til at søge job.
Karensdagene er grundlæggende udtryk for en generel nedsættelse af dagpengene til den enkelte ledige. De vil især ramme de ledige, der har sværest ved at finde arbejde. Og dermed lader man de svageste ledige finansiere ændringerne i dagpengesystemet.
Den yderligere nedsatte sats for dimittender, der ikke er forsørgere, er et uacceptabelt vildskud. Arbejdsløshedsdagpenge er en forsikringsordning mod den lediges løntab, ikke en social ydelse til bestemte udgifter.
Det er positivt, at også meget korte beskæftigelsesperioder fremover kan tælles med i optjening og forlængelse af dagpengeret, men det er uacceptabelt, at det grundlæggende bliver betalt af de ledige selv.
Endelig undrer det os, at problemerne med de supplerende dagpenge fortsat ikke er løst. Tværtimod skal der nu et nyt udvalgsarbejde i gang, som skal se på netop det emne. Politikerne har åbenbart været så fokuseret på at løse problemerne med genoptjening og falddatoer, at de ikke har brugt tid på dem, der er nødt til at hæve supplerende dagpenge. Det er skuffende, at de problemer ikke er blevet løst samtidig, for man kan frygte, at politikernes interesse for at finde penge til at løse de problemer, bliver svær at vække.