- Dem, som kommer til Danmark, skal arbejde, for det er det, vi gør i Danmark.
Det var det overordnede budskab fra statsminister Helle Thorning-Schmidt, da regeringen i dag præsenterede sit nye integrationsudspil: ”Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse”.
I dag er en ud af 10 flygtninge i arbejde eller uddannelse ét år efter integrationsprogrammet. Og det er ikke godt nok, var regeringens klare budskab til præsentationen.
Regeringen ændrer nu det tre års integrationsprogram, når flygtninge får asyl, så flygtninge får pligt til at tage nyttejob, løntilskud og praktik i virksomheder. Samtidig belønnes kommuner, som aktiverer flygtninge.
Målet skal være, at ingen skal gå passive mere end fire uger fra de ankommer. Samlet set regner regeringen med, at deres nye udspil vil føre 30.000 nye forløb med sig, hvor flygtninge kommer i en eller anden form for job eller uddannelse.
Tidligere danskuddannelse
Regeringen understregede, at man med indsatsen vil sætte tidligere ind. Flygtninge skal bidrage med det, de kan fra første dag, og vi skal flytte fokus fra det, de ikke kan, til fra første dag at se på alt det, de kan.
Det medfører ifølge Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, at man i kommunerne skal være tidligere ude. Alle nytilkomne skal inden for de første tre måneder have foretaget en kompetenceafklaring, hvor man afgør, om de er parate til job, til uddannelse eller til aktivering. Danskuddannelsen skal også påbegyndes inden for de første tre måneder.
I det hele taget understreger regeringen i udspillet, at indsatsen altid skal kombineres med danskundervisning.
Indsatsen gælder ikke kun nytilkomne. Også over for de, som har været her i flere år, skal indsatsen skærpes.
Sproget er stadig afgørende
Formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, er positiv over for et øget fokus på at få flygtninge i job. Hun understreger dog, at det ikke bør ske på bekostning af deres danskuddannelse.
- Det er en god idé, at få flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet – hvis man også respekterer, at nogle af dem er ramt af voldsomme traumer. Heldigvis virker det som om, regeringen er opmærksom på, at indsatsen altid skal kombineres med undervisning i dansk. Her det afgørende nødvendigt, at man fastholder danskuddannelse af et højt niveau. Dér skal man ikke nedprioritere. Sproget er og bliver grundlaget for integration – og det er andet og mere end at være på arbejdsmarkedet, mener Hanne Pontoppidan og fortsætter:
- Integration er ikke, hvad man laver otte timer på et job. Det er også, hvad man foretager sig de resterende 16 timer i døgnet. Der er man afhængigt af at have et ordentligt sprog, som forudsætter systematisk indlæring og tid tilbragt sammen med danskere. Man lærer altså ikke ordentligt dansk ved at skifte sengetøj sammen med flok af andre udlændinge. Derfor kræver det også, at arbejdsmarkedet åbner for, at der bliver job til flygtningene – og vel at mærke job, hvor man ikke står isoleret med en gruppe andre flygtninge uden kontakt til et egentligt dansk arbejdsmarked.
Også fra regeringens side lød der er klar opfordring til landets virksomheder om at bidrage til integrationsprocessen ved at tilbyde job til flygtninge.