Kæmpe forskelle i danskundervisning

Der er kæmpe forskelle på danskuddannelse fra kommune til kommune. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som blandt andet har interviewet en række ledere, lærere og kursister på sprogcentrene.

Antallet af lektioner svinger voldsomt. Nogle steder får kursisterne ni lektioner, mens de andre steder er oppe på 18. Der er også stor forskel fra sprogcenter til sprogcenter på, om man mener, det er vigtigst at uddanne kursisterne til job, til videre uddannelse eller til fuldbyrdet borger i det danske samfund. Vejledningsindsatsen er også markant forskellig fra kommune til kommune.

Tre vilkår skaber ulighed

Analysen fra EVA viser, at især tre vilkår er med til at skabe de uhensigtsmæssige forskelle.

For det første er bekendtgørelsen om danskuddannelse uklar om, hvordan og hvornår sprogcentrene har opfyldt deres mål. Man kan som sprogcenter gøre meget – eller meget lidt – og stadig indfri formålet. Det medfører uens praksis og forskellig prioritering.

For det andet er den nuværende modultakstfinansiering med til at øge forskellene, påpeger rapporten. Sprogcentrene får ikke penge for, hvordan de prioriterer målene i bekendtgørelsen. De får penge, hver gang en kursist består en modultest, og det er deres primære finansiering. Det medfører, fastslår EVA, en risiko for, at man udelukkende retter undervisningen mod at bestå modultestene.

Den tredje centrale forhindring for et ensartet tilbud, er, ifølge de sprogcentrene, som er blevet spurgt i rapporten, at der ikke er en fast modultakst, og at konkurrencen medfører, at der ikke er videndeling.

Danskuddannelse er anderledes fra anden uddannelse på den måde, at kommunerne i stor stil sætter opgaven i udbud, og udlicitering og konkurrence er et vilkår for de fleste sprogcentre. Der er derfor ikke meget incitament for at dele it-værktøjer, materiale og ideer.

Formand: Sæt i gang.

Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er langt fra overrasket over de problemer, EVA’s rapport om danskuddannelse til udlændinge påpeger.

- Vi har i årevis advaret om, at den konkurrencesituation, vi ser på området, er decideret destruktiv i forhold til at sikre ordentlig kvalitet. Jeg er glad for, at et uafhængigt evalueringsinstitut nu også påpeger problemerne, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter:

- Nu ligger der efterhånden flere rapporter, som alle peger på styringsmæssige problemer. Senest har Rigsrevisionen kritiseret kommunernes tilsyn med kvaliteten af danskuddannelserne, og at Undervisningsministeriet ikke har reageret, selv om de har været klar over problemet siden 2007.

Formanden mener derfor, at der nu burde være grundlag for at sætte i gang og finde ud af, hvordan området skal styres og finansieres fremover, så der bedst muligt dannes grundlag for en god integration.

Du kan læse mere om EVA’s rapport i næste nummer af Uddannelsesbladet, som udkommer den 12.-13. april.

Her kan du blandt andet se hvilke konkrete anbefalinger, EVA har til, hvordan man kan styrke danskundervisningen for udlændinge.

Du kan se hele rapporten fra EVA her.