Privatansatte har ikke samme pligt som offentligt ansatte til at melde, hvis der sker noget forkert eller skummelt på deres arbejdsplads. Heller ikke selv om det sker for offentlige midler. Derfor opstår der en gråzone rent ytringsfrihedsmæssigt. I Uddannelsesforbundet typisk, når sprogundervisningen for voksne udliciteres
- Hvis man skifter fra offentlig til privat ansættelse, går man fra at have en ytringspligt for at opretholde det offentlige system bedst muligt i forhold til de borgere, som betaler skat. Og pludselig får man i stedet en pligt over for et firma, der tjener profit. Pludselig har man fokus på, om for eksempel Deutsche Bahn nu tjener penge på deres sprogundervisning, så de kan betale deres aktionærer, i stedet for at have fokus på, om skatteyderne i Greve kommune får dét for deres skattekroner, som de regner med, siger formanden for sektionen for lærere i dansk som andetsprog, Anna Konstantelos Birke, om problemerne med disse udliciteringer. Og det bliver særligt forstærket af, at de kommuner, der udliciterer sprogundervisningen, ofte gør det igen og igen, så lærerne hele tiden føler, de er nødt til at holde sig på god og ukritisk fod med arbejdsgiveren for at sikre sig mod et ubrudt arbejdsforhold.
- Og hvis ikke dem, der arbejder med vores kursister, åbent kan sige, at det holder altså ikke at give otte lektioner om ugen – det lærer kursisterne ikke dansk af – så sker der ingenting, siger hun, der meget ofte oplever utrygheden ved at ytre sig hos både lærere og tillidsrepræsentanter.
Problemet er helt aktuelt af to årsager. Dels viser tal fra Kommunernes Landsforening, at omfanget af udliciteringer af sprogundervisningen, tolkeydelser m.v. er steget med næsten 10 procentpoint siden 2007 til 2014: fra 64,2 procent til 73,9 procent. Dels skriver Politiken i dag om en analyse fra fagforbundet FOA, der viser, at private firmaer underbyder så meget på prisen på et andet udliciteret velfærdsområde – plejehjemssektoren – at de ender med at gå konkurs med store konsekvenser for de ældre, personalet og kommunen, der ofte må ’panikredde’. Så spørgsmålet er, om medarbejderne i højere grad ville have råbt vagt i gevær, før det kom så langt ud, hvis de var omfattet af de samme regler for ytringsfrihed og –pligt som offentligt ansatte? Men den nye betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed, der netop har været til høring, har slet ikke behandlet denne gråzone inden for ytringsfrihedsområdet:
- Det lå slet ikke i kommissoriet, at vi skulle slet ikke tage stilling til det, siger advokat i FTF, Helle Hjorth Bentz, der har siddet med i betænkningsudvalget.
Problematikken blev allerede nævnt sidste år af vicedirektør Kaj Larsen hos Folketingets Ombudsmand i hans beretning. Blandt de ting, han her beskrev som relevante at tage stilling til ved udliciteringer, var, at ansatte i privatiserede virksomheder er ringere beskyttet end offentligt ansatte i forhold til ytringsfrihed, og at for eksemplet ”reglerne om retten og pligten til at sige fra over for ulovligheder ikke flytter med ved privatisering”:
- Der er en hel kæde af spørgsmål, som det kan være relevant at overveje, men vores opgave er ikke at foreslå ændringer i loven og være proaktive. Vi skal kun kigge på, om den offentlige forvaltning overholder loven, siger han til Uddannelsesbladet.
Justitsminister Mette Frederiksen har på grund af valgkampen ikke haft tid til en kommentar.
Læs artikel i Uddannelsesbladet: