Alle erhvervsskolelærere, der bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår efter den 1. august, bliver automatisk tilknyttet Lærernes Pension. Men hvis du allerede er ansat på en erhvervsskole, bliver du tilbudt at flytte din pensionsordning fra PFA til Lærernes Pension. Men det kræver, at du træffer et valg.

Sådan gør du

På din lønseddel, som kommer her i slutningen af juni, vil det fremgå, at du kan vælge pensionsselskab. De to pensionsselskaber har oprettet en hjemmeside, hvor du kan orientere dig om de pensionsordninger, de tilbyder. Du kan også se, hvordan du evt. ændrer din pensionsordning. Du kan finde adressen på hjemmesiden på din lønseddel. Hjemmesiden åbner den 25. juni.

Få svar på dine spørgsmål

Det er pensionsselskaberne, som har ansvaret for al rådgivning om din pensionsordning.
I forbindelse med ændringerne i pensionsforholdene afholder Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet en række informationsmøder, hvor de to pensionskasser deltager. Her vil de hver i sær fremlægge information om de to ordninger, og der er mulighed for at stille spørgsmål og få svar før man træffer et valg om pensionsordning.

Mødeplan

Informationsmøderne bliver holdt i tidsrummet 16.00-17.30 følgende steder:

24. august 2015:
Ålborg Handelsskole, Langagervej 16, 9220 Aalborg Øst.....lukket for tilmelding

25. august 2015:
Learnmark Horsens, Vejlevej 150, 8700 Horsens.....lukket for tilmelding

26. august 2015:
UCH – Uddannelsescenter Holstebro, Døesvej 70, 7500 Holstebro.....lukket for tilmelding

27. august 2015:
EUC Syd, Stegholt 35-36, 6200 Aabenraa.....lukket for tilmelding

31. august 2015:
Tietgen, Elmelundsvej 10, 5200 Odense V.....lukket for tilmelding

1. september 2015:
København Tekniske Skole, Julius Thomsens Gade 5, 1974 Frederiksberg C.....lukket for tilmelding