I mange lærerkredse arbejder folkeskolelærerne stort set, som de gjorde før konflikten i 2013, viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget. Faktisk har hver anden kommune – 50 kommuner – indgået en lokal aftale eller underskrevet et såkaldt forståelsespapir med den lokale afdeling af lærerforeningen om lærernes arbejdstid i det kommende skoleår. Og formand Hanne Pontoppidan mener, at man ser præcist det samme mønster på det kommunale ungdomsskoleområde under Uddannelsesforbundet:

- De kommuner, hvor man kan finde ud af noget på det ene område, kan man som regel også på det andet, siger hun, men tilføjer, at det er svært at overføre det kommunale billede direkte til det statslige:

- Det interessante er, at det er en udvikling. Man startede med en nærmest religiøs ideologisk tilgang til lærernes arbejdstid. Og nu begynder man altså at kunne se, at denne detailstyring af lærerne hverken er hensigtsmæssig brug af skolelederens tid eller fører til en kvalificeret brug af lærernes arbejdstid. Det er da glædeligt, siger Hanne Pontoppidan, men oplyser, at man ikke har en fuldstændig oversigt over, hvordan man håndterer aftalerne på alle de forskellige både kommunale og statslige skoleformer under Uddannelsesforbundet.

Mange lokale aftaler

Mindre end to år efter KL og Finansministeriet stod så hårdt på afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale ved overenskomsten, at det endte med lockout, lukkede skoler og en lov 409, viser rundspørgen, som Jyllands-Posten har foretaget, at mange kommuner har valgt at lave lokale aftaler på folkeskoleområdet alligevel. Borgmester i Brøndby, Ib Terp (S), forklarer det i avisen med, at ”vi respekterer, at lærere er voksne mennesker, der kan finde ud af at prioritere deres arbejdstid” – et synspunkt Hanne Pontoppidan kun kan være enig i.

Kan man ligefrem forestille sig, at håndteringen af arbejdstiden på nogen måde kan blive et konkurrenceparameter kommunerne imellem?

- Det er det i folkeskolen. Og på et tidspunkt, hvor man får lærermangel, vil det være væsentligt for en nyuddannet eller arbejdssøgende lærer i det hele taget at se på, hvor man kan få en ansættelse, der giver arbejdsglæde. Og arbejdsglæde er både et spørgsmål om at kunne gøre sit arbejde godt og at få nogle gode ansættelsesforhold.