På papiret har formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan større indflydelse end den fungerende statsminister, undervisningsminister og finansminister: I en ny bog om magtelitens netværk placerer hun sig nemlig på en flot 169. plads af de 423 personer herhjemme, der vurderes at have den største indflydelse og magt. Det vil sige 35 pladser over Helle Thorning-Schmidt, 62 pladser over Christine Antorini og hele 89 pladser over Corydon – hvilket undrer Hanne Pontoppidan:
- Hvis jeg virkelig havde større magt end de tre tilsammen, ville vi jo aldrig have siddet med en Lov 409. Kombinationen af de tre personer viser, at man skal tage undersøgelsen med et gran salt, siger hun og uddyber med en kritik af den metode, forskerne Anton Grau Larsen og Christoph Houmann Ellersgaard fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet har brugt: De har samlet de personer, der sidder i formelle råd, nævn og bestyrelser, og koncentreret dem, der har indflydelse flest af disse steder:
- Men organisationsfolk sidder i udpræget grad i råd, nævn og udvalg, hvad folketingspolitikere ikke gør – alligevel blander man dem her. Så hvis man bruger det som et væsentligt parameter til at vurdere deres magt, giver det et skævt billede, siger hun.
Ikke kun rå magt
Bogen har da også fået kritik fra flere andre sider for ikke at vise et retvisende billede af den reelle magt. Men, som den ene af forskerne bag undersøgelsen, Christoph Houmann Ellersgaard fra Københavns Universitet siger, handler det ikke kun om at vise den ”rå magt”:
- Hvis man for eksempel skal forstå lærerkonflikten, er man nødt til at kigge på, hvordan magtnetværket overordnet ser ud, og her udgør fagforeningsrepræsentanter kun 13 procent af hele netværket. De andre helt centrale personer omkring skolereformen, en Lars Goldschmidt (tidligere direktør i Dansk Industri, red.), en Stefan Hermann (rektor på Metropol og fortaler for skolereformen, red.), og andre fra arbejdsgiversiden, samt centrale folk fra finansministeriets departement med flere udgør en større del samlet af netværket, siger Christoph Houmann Ellersgaard og tilføjer, at selv om en Anders Bondo også er placeret højt, og at især Bente Sorgenfrey fra FTF, der har en tredjeplads i magtnetværket, er, er de derfor samlet set i undertal:
- Man kan altså ikke bare se på, hvordan to eller tre personer er placeret, men om de netværk, de overordnet er placeret i, og om deres allierede og kontakter og antal. Det er dem, der er flest af i netværket, der bestemmer, hvilken musik, der skal spilles. Og der må man sige, at det lærerne for eksempel var oppe imod ved lærerkonflikten, var en samlet front af både erhvervsledere og politikere og statsapparatet, siger Christoph Houmann Ellersgaard.
Uddannelsesforbundet er nævnt i Magteliten
Også Uddannelsesforbundet er nævnt i bogen Magteliten for sin store rækkevidde, når det gælder indflydelse på og via andre af netværkets personer: Forbundet placerer sig fint i feltet ved at være repræsenteret i nationale råd, nævn og udvalg, som påvirker 627 andre valgte personer i disse netværk – enten direkte eller indirekte i små netværk. Og det glæder Hanne Pontoppidan sig over:
- Jeg synes, det er afgørende vigtigt for at varetage medlemmernes interesser bedst muligt, og at vi ved enhver given lejlighed forsøger at sikre det ved at være med. Set i det lys er det jo rart, at man bedømmes som magtfuld, siger hun.
Uddannelsesforbundet er blandt de vigtige
Christoph Houmann Ellersgaard mener da også, at denne placering umiddelbart er et tegn på, at man fra Uddannelsesforbundet har sørget for at ”blive tænkt med som nogen, der er vigtige”. For eksempel via Hanne Pontoppidans medlemskab i FTF’s Forretningsudvalg og Ulandssekretariat, hendes post i Lærernes Pension og A-kasse, Rådet for de grundlæggende erhvervsuddannelser, VEU-rådet:
- Jeg kan se, at hun også er blevet inviteret med til en slotskoncert for uddannelsessektoren. Og selv om det lyder lidt mærkeligt, er det et tegn på, at man også fra statens side husker at invitere Uddannelsesforbundet til den slags arrangementer. Det er alt andet lige et tegn på, at man har anerkendt forbundet som en aktør på området, siger han.