- At arbejdsgivere, ledere og kolleger opfordrer til uddannelse
- At ufaglærte vejledes om mulighederne for at blive faglærte på afkortet tid
- At de basale læse- og regnekompetencer blandt ufaglærte styrkes
To ud af tre ufaglærte har ikke fået vejledning om uddannelse inden for de seneste fem år. Mange ved ikke, at de kan få løn under en erhvervsuddannelse eller kan gennemføre den på kortere tid end normalt.
Analysen viser, at der er et misforhold imellem hvor mange ufaglærte, der har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, og hvor få, der rent faktisk gør det. Mens 50.000 ufaglærte i alderen 25-54 år i høj eller nogen grad har lyst til at uddanne sig, er det kun 8.500 ufaglærte, som i perioden 2008-2012 har gennemført en erhvervsuddannelse – det svarer til knap tre procent af de ufaglærte i alderen 25-54 år pr. 1. januar 2008.
En af de væsentlige hæmsko for, at ufaglærte får en erhvervsuddannelse er, at få kender til deres muligheder. To ud af tre ufaglærte har ikke fået vejledning om uddannelse inden for de seneste fem år, og mere en halvdelen kender kun i mindre grad eller slet ikke til mulighederne for at få løn under en erhvervsuddannelse og for at gennemføre uddannelserne på kortere tid end normalt.
De ufaglærte peger selv på, at netop økonomi og tid er nogle af væsentligste barrierer for at tage en uddannelse.
Undersøgelsen overrasker ikke Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, som mener, at rapportens resultater stemmer rigtig godt overens med de ting, kursister fra AMU, VUC og daghøjskolerne fortæller om deres overvejelser i forbindelse med at tage en erhvervsuddannelse efter mange år som ufaglært.
- De har brug for opbakning, sikkerhed for manglende nederlag, et økonomisk fornuftigt grundlag for dem og deres familie og et perspektiv i forhold til fremtidige jobmuligheder, hvis motivationen skal findes. Og det er helt centralt, at de ufaglærte har nem adgang til en kobling mellem kollegial vejledning og vejledning fra professionelle vejledere, der kender mulighederne for uddannelse, merit og økonomiske støttemuligheder, hvis de skal tage springet i uddannelse.
Hanne Pontoppidan understreger også, hvor vigtig en rolle arbejdsgiverne spiller:
- Evalueringen viser med al tydelighed, at virksomhederne selv spiller en stor rolle, hvis de vil have faglærte medarbejdere. Virksomhedernes signaler til de ufaglærte medarbejdere om, at de vil belønne dem, som uddanner sig og fx tager den nye euv (erhvervsuddannelse for voksne) med job på den lange bane og spændende jobindhold, er helt afgørende.
Adgangen til forudgående almen uddannelse – og det at arbejdspladserne støtter op om det - og AMU kursusaktivitet er også vigtig, mener formanden. Dels for at sikre, at de ufaglærte har de nødvendige forudsætninger for at kunne uddanne sig, men også fordi der her er tale om en gruppe, hvor mange har dårlige skoleoplevelser bag sig, og det derfor er vigtigt at vende tidligere negative erfaringer med uddannelse, hvis man skal få lyst til at prøve igen.
- Og så skal det økonomiske grundlag være sikret. Man må anerkende, at voksne har en række udgifter. De har ofte en familie at forsørge, og familiens opbakning er et vigtigt fundament for, at de gennemfører uddannelsen, siger Hanne Pontoppidan.
Læs rapporten: Fra ufaglært til faglært