Det vil gå ud over de svageste unge, når regeringen gennemfører besparelser på uddannelsesområdet for 8,7 milliarder, lyder det fra Uddannelsesforbundet. Færre unge vil få en ungdomsuddannelse, kvaliteten af undervisningen vil falde, og især de svageste unge får det sværere i fremtiden.
Det er konsekvenserne af de besparelser på to procent på hver uddannelsesinstitution, som regeringen annoncerede i weekenden.
- Det vil få konsekvenser for de mest udsattes læring for eksempel på erhvervsuddannelserne. Det fører til, at færre unge får en ungdomsuddannelse – altså det modsatte af, hvad regeringen ønsker, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Besparelserne er i alt på 5,4 milliarder kroner over de næste fire år på Undervisningsministeriets område, og det vil kunne mærkes på de enkelte skoler, mener Børge Pedersen, der er næstformand i Uddannelsesforbundet.
- Det vil ramme lærerne, som skal undervise mere og forberede sig mindre, og det vil ramme eleverne og især de svageste elever, siger han.
Besparelserne bliver blandt andet forsvaret af regeringen med påstande om, at uddannelsesområdet har gået fri for besparelser i de seneste mange år, men det passer simpelthen ikke, påpeger Børge Pedersen. Taxametrene bliver allerede beskåret hvert år, og besparelserne skal gå til nye aktiviteter på skolerne.
- Men det er jo helt nye opgaver, og pengene bliver derfor stadig taget fra det ordinære område og fra kerneydelsen nemlig undervisning. Så det passer ikke, at uddannelsesområdet ikke har holdt for. Der er allerede skåret helt ind til benet, og det kommer til at gå udover særligt de mest sårbare unge. Det er under al kritik, siger han.