Send dine elever ud i verden med GLOBUS-puljen

Se hvilke aktiviteter, der kan få støtte, og hvordan du kan få hjælp til ansøgningen.

GLOBUS er ny pulje, som støtter samarbejde mellem danske uddannelsesinstitutioner og partnere i det Globale Syd. En gruppe lærlinge, der var i gang med landbrugsmekanikeruddannelsen, er blandt de unge, der har fået del i GLOBUS-puljen, da de var på et ophold i Tanzania. 

Formålet er at engagere eleverne i FN’s Verdensmål og udviklingssamarbejdet gennem konkrete projekter og ophold i udviklingslandene.

Uddannelsesinstitutioner kan blandt andet få støtte til at sende elever i praktik hos en relevant virksomhed, studieophold ved en lokal uddannelsesinstitution eller andet, der er forankret i elevernes faglighed.

Der kan også søges støtte til, at faglærere rejser med ud og bidrager til projektet, for eksempel ved at udvikle lokale kompetencer.

Første ansøgningsfrist er 1. september 2022.

Læs mere