Regeringen milliard-investerer i uddannelse til unge

Regeringen vil investere over to milliarder kroner i at få flere unge i uddannelse, et trecifret millionbeløb på grønne erhvervsskoler og derudover få flere ind på arbejdsmarkedet ved hjælp af danskuddannelse.

Det var den store tegnebog, regeringen smed på bordet i dag, da den 7. september på et pressemøde præsenterede deres udspil til en arbejdsmarkedsreform, hvis helt store mål er at skaffe flere i arbejde og afhjælpe den akutte mangel på ikke mindst faglært arbejdskraft, som landet står overfor.

I udspillet vil regeringen varigt investere 2,5 milliarder kroner om året i uddannelse til unge, der hverken er i gang med job og uddannelse, til udskoling og til erhvervsskoler.

Derudover vil man gennem seks år give et trecifret millionbeløb til at oprette tre nye, moderne klima-erhvervsskoler ”med de bedst tænkelige rammer”, som skal tiltrække unge, som ønsker at gøre noget for klimaet.

Formand: Hvordan skal pengene fordeles?

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, kalder det ”glimrende nyt”, at regeringen vil investere så stort i uddannelse.

Læs hele udspillet her

"Det bliver interessat at se, hvordan pengene skal fordeles. Hvis pengene også skal gå til at gøre folkeskolens udskoling mere praksisfaglig, så kan 2,5 milliarder kroner meget hurtigt blive brugt på for eksempel værksteder rundt på landets skoler. Og så lukker de jo ikke de økonomiske huller på FGU eller erhvervsskolerne."
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

- Det er virkeligt tiltrængt med en seriøs saltvandsindsprøjtning til vores områder, så statsministerens udmeldinger er rigtig godt nyt på uddannelsessiden.

Hanne Pontoppidan venter dog en omgang med den kæmpestore begejstring, til hun ser, hvordan de mange penge skal fordeles.

- Det bliver interessant at se. For hvis pengene også skal gå til at gøre folkeskolens udskoling mere praksisfaglig, så kan 2,5 milliarder kroner meget hurtigt blive brugt på for eksempel værksteder rundt på landets skoler. Og så lukker de jo ikke de økonomiske huller på FGU eller erhvervsskolerne.

Hvor er de voksne?

Forbundsformanden er glad for, at man vil gøre det permanent, at man kan tage uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen, men undrer sig i øvrigt over, at Arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU, ikke ser ud til at være medtænkt i reformforslaget.

- AMU er et oplagt sted at rette lyset mod, hvis man gerne vil sikre kvalificeret arbejdskraft til et arbejdsmarked i fuld fart. Så hvorfor hører jeg ikke noget om AMU i udspillet, spørger Hanne Pontoppidan.

Hun er glad for, at der er fokus på de unge uden job og uddannelse, men undrer sig i det hele taget over det tilsyneladende fravær af forløb for voksne, som ikke nødvendigvis skal have en erhvervsuddannelse, men måske blot skal kvalificeres i sit arbejdsliv på AMU eller VUC.

Dansk er nøglen

Regeringen anerkender med sit udspil til en nyttejob-ordning, at dansk er en forudsætning for, at flere kan klare sig på arbejdsmarkedet. Derfor er der også i udspillet lagt op til, at danskuddannelse kan være en del af de nyttejobs, som skal bringe blandt andre indvandrere tættere på arbejdsmarkedet.   

- Det er godt, at der er opmærksomhed på betydningen af danskuddannelse, for sproget er nøglen til integration på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Hanne Pontoppidan er glad for, at statsministeren på pressemødet lagde op til en tæt dialog og klar inddragelse af ledere, elevere og lærere i det videre forløb med at udfolde initiativerne.

- Vi ser i Uddannelsesforbundet frem til samarbejdet med regeringen. Samarbejdet er helt afgørende for, at man får lavet noget, som reelt kommer til at gøre en forskel.

I de kommende dage vil Uddannelsesforbundet dykke ned i de enkelte elementer fra udspillet.