Nye Learning Factories om hybrid undervisning og digital feedback

Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU) har åbnet for tilmeldingen til en ny runde af sit udviklingsforløb, de såkaldte Learning Factories.

Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU) åbner for endnu en runde tilmeldinger til udviklingsforløbet Learning Factories.

Forløbene starter i efteråret 2021, hvor CIU sammen med ansatte på erhvervsskolerne udvikler ny viden og løsninger på skolernes egne problemstillinger, der relaterer sig til de to overordnede temaer:

Den hybride erhvervsskole

Forløbet giver viden om:

  • hvad hybrid undervisning er
  • tekniske løsninger på hybrid undervisning
  • didaktiske designs af hybrid undervisning

Færdigheder i:

  • at bruge skolens tekniske setup til den hybride undervisning
  • at udvikle undervisningsforløb til brug i hybrid undervisning

Og kompetencer til:

  • at inddrage hybride undervisningsformer i relevante sammenhænge
  • at vurdere kvaliteten af den hybride undervisning
Digitalt baseret feedback

Forløbet giver kompetencer til: 

  • at designe og tilrettelægge forskellige former for feedback-aktiviteter og forløb 
  • at give en individualiseret feedback 

Og færdigheder i: 

  • at kunne anvende udvalgte digitale feedback-værktøjer og platforme

Vær i øvrigt opmærksom på, at CIU tilbyder frikøb på 30 timer per Learning Factory per skole. Derudover forventes det, at skolen selv bidrager med minimum 30 ekstra timer i forløbet. CIU anbefaler, at skolen afsætter 70 timer i alt til forløbet inklusive frikøb.