Formand: Finanslov med masser af luftpenge

Selv om regeringen op til finansloven i flere omgange har understreget, hvor afgørende det er, vi får flere faglærte, var der ikke øremærket penge til dét i det finanslovsforslag, som blev præsenteret mandag.

- Jeg synes, det er hamrende ærgerligt, at regeringen ikke med finansloven følger sine egne målsætninger op. Det er godt nok svært at få flere faglærte og unge i uddannelse for luftpenge.

Sådan lød reaktionen fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, efter at finansminister Nicolai Wammen (S) mandag formiddag præsenterede regeringens finanslovsforslag for 2022.

Selv om det fra regeringens side i ugerne op til finanslovsforslaget har lydt igen og igen, at den akutte mangel på faglærte samt de alt for mange unge, som står uden job og uddannelse, står allerøverst på regeringens liste over udfordringer, var det ifølge Hanne Pontoppidan helt usynligt i finanslovsforslaget.

"Det er godt nok svært at få flere faglærte og unge i uddannelse for luftpenge."
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

- Nicolai Wammen siger, at de i løbet af efteråret vil se på nogle reformpakker for at adressere både de unge uden for uddannelse og job og problemet med for få faglærte, men helt ærligt: Hvor er pengene? I hvert fald ikke i finanslovsforslaget. Vil man finansiere det med luftpenge? spørger Hanne Pontoppidan.

Mærkelig og uklogt ikke at følge ambitioner op

Hanne Pontoppidan havde ellers håbet på, at regeringen, efter at den på en regeringskonference i Fredericia i sidste uge var meget optaget af at sikre, at flere unge kom i job og uddannelse, samt at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, faktisk også ville indfri dens ambitioner i finanslovsforslaget for 2022.

- De unge og de faglærte er altafgørende for både den grønne omstilling, som regeringen har sagt, den ønsker, og fordi vi de facto mangler faglærte. At regeringen så slet ikke følger egne ambitioner op ved at satse mere på FGU, erhvervsuddannelser, VUC og brobygning, finder jeg både mærkeligt og uklogt, siger forbundsformanden.

Få nu rettet op på FGU

Hanne Pontoppidan advarer ydermere regeringen om, at løsningen ikke bare er reformiver.

- For under to år siden søsatte man FGU som en uddannelse, der lige præcis skulle sikre, at de unge er i gang med en uddannelse, hvis de ikke er i job. Uddannelsen er udfordret af utilstrækkelige rammer og mangelfulde taxametre, og det skærer mig i hjertet, at man ikke sørger for at rette op på det og få det FGU, man søsatte, til at virke, fremfor at lade, som om den ikke findes, lyder det fra formanden.

"Det skærer mig i hjertet, at man ikke sørger for at rette op på det og få det FGU, man søsatte, til at virke, fremfor at lade, som om den ikke findes"
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Hun peger på, at kommunerne langt fra bruger tilbuddet til det antal unge, som institutionerne var stillet i udsigt, og at regeringen bør have fokus på at gøre FGU til den primære vej for unge under 25 år, sådan som det oprindeligt var planen.

Flere udfordrede unge koster kassen

Hun påpeger også, at der mange flere ordblinde og unge med funktionsnedsættelser end forventet på FGU, og at dette kræver meget af tilrettelæggelsen af undervisningen og af lærernes kompetencer.

- Det, har regeringen tilsyneladende ikke haft fokus på, koster kassen, og at den FGU-reform, der skulle få de unge i uddannelse eller job, er underfinansieret i en sådan grad, at de ikke kan lykkes tilstrækkeligt med den tiltænkte opgave, lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Hun havde forventet, at regeringen med finanslovsforslaget havde blik for netop den underfinansiering. Men, konstaterer formanden, der er "mildest talt plads til forbedring".

Hun opfordrer derfor til, at man i forhandlingerne med de øvrige partier vil sikre en ordentlig finansiering til FGU, have fokus på de udfordringer, som også er på VUC og på en god brobygning mellem grundskole og erhvervsuddannelse.